Årets Kok og Årets Tjener er kåret

I går blev Danmarksmesterskabet for professionelle kokke og tjenere afholdt under fødevaremessen Foodexpo i Messecenter Herning. Kok Jesper Dams Hansen og tjener Nicolai Martens løb med hver deres førsteplads og en præmie på 40.000 kr.

Årets kok

Dommerpanelet bestående af blandt andre Rasmus Kofoed fra den trestjernede Michelin-restaurant, Geranium, kårede 34-årige Jesper Dams Hansen fra Restaurant Babette i Vordingborg som årets kok.
Se vindermenuen her:

Forret:
Quenelle med blanquette sauce
Crustade med emulsion og stenbiderrogn
Syltet cannelloni på squash med kerner
Stegt jomfruhummer

Hovedret:
Stegt lam med gulerod
Vaffel med braisseret bov. Sprød kartoffel med emulsion
Stegt selleri med pure. Brissel

Dessert:
Støbt hvid chokolade med havtorn ganache
Chokolade canalé, pæremousse, orange soufflé,
kakaois, citronperler, Maderia-syltede pærer, kakao
twill, mælke emulsion.

Andenpladsen gik til Marc Foged Stockmarr fra God Smag i Hellerup, mens Kristoffer Ringsing fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia fik tredjepladsen.

Årets Tjener

I konkurrencen om at blive årets tjener skulle deltagerne vise deres evner i fagets mange discipliner. Det gjorde 26-årige Nicolai Martens fra Restaurant Kong Hans Kælder i København, som præsterede på bedste vis.

Andenpladsen gik til Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia, mens tredjepladsen gik til Simon Kvist Bjerre fra Restaurant Tabu i Aalborg.