Nyt moms- og skattetjek

Betaler din virksomhed det rette i moms og skat? Med det nye moms- og skattetjek får du tryghed for korrekt indberetning.

Med moms- og skattetjekket kan du i forbindelse med selvangivelsen 2017 få en større tryghed i, at du betaler den rette moms og skat. Helt konkret indebærer moms- og skattetjekket, at en revisor eller en skattefaglige rådgiver gennemgår en række områder, hvor det erfaringsmæssigt vides, at der ofte sker fejl.

Når moms- og skattetjekket er gennemført, indsendes en erklæring til SKAT, som registrerer, at din virksomhed har fået gennemført tjekket. Dernæst vil du få adgang til at benytte dig af følgende muligheder:

  • Fast hotline og adgang til at tale med den samme person hver gang, virksomheden har spørgsmål om skat eller moms, fx i forbindelse med frister eller sagsbehandling
  • Proaktivitet fra SKATs side, inden SKAT foretager et skøn af moms eller udsender den første rykker
  • Virksomheden kan offentligt vise, at den deltager i ordningen
  • SKAT ringer og forklarer et forslag til afgørelse, inden der træffes en evt. endelig afgørelse.

Læs mere om ordningen og hvordan du tilmelder dig her.