DRC bag ungdomsserien Fastland

I samarbejde med Alkoholpartnerskabet står DRC bag den nye, danske ungdomsserie Fastland, der sætter fokus alkoholkulturen blandt unge i Danmark.

Danske unges alkoholforbrug er et stærkt debatteret emne, som jævnligt blusser op i medierne. Netop dette emne tages op i den nye ungdomsserie Fastland, hvor man følger en gruppe unge i provinsen anno 2017. Serien viser en rå og ærlig skildring af, hvordan de unge omgås med hinanden, når alkohol er involveret.

Serien, som er instrueret og produceret af Martin Skovbjerg, er en del af en kampagne, som Alkoholpartnerskabet og DRC står bag. Serien består af fire afsnit, og med mere end 80.000 visninger af det første afsnit på Facebook, er den blevet taget rigtig godt imod. Berlinske udmelder tilmed Fastlands potentiale til at blive en dansk pendant til den meget populære norske ungdomsserie Skam.

Kampagnen og seriens udformning er interessant, da der ikke løftes pegefingre i forhold til de unges alkoholkultur. Der moraliseres ikke og seerne bliver ikke fortalt, hvad der rigtigt eller forkert. I stedet tvinges seerne til selv at tage stilling til konsekvenserne af den alkoholkultur, som der afspejles i serien.

Om kampagnen udtaler Jeppe Møller-Herskind, chefkonsulent hos DRC:

- DRC er meget tilfredse med kampagnen, serien og modtagelsen, den har fået. Med kampagnen vil DRC gerne bidrage til en adfærdsændring og på positiv vis tilskynde en ansvarlig alkoholkultur blandt danskerne og særligt de unge. Kampagnen er udformet på målgruppens præmisser, og vi tror og håber på, at vi rammer de unge på en positiv måde.

Vil du følge med i serien? Så kan du se det første afsnit her: