DRC på internationalt TV om madspild

DRC får taletid, når der internationalt bliver fokuseret på kampen mod madspild. Danmark er førende på området, hvorfor vi nu også bliver bedt om at dele ud af vores bæredygtige forståelse og handlinger.

Som bestyrelsesmedlem i organisationen Stop Spild Af Mad havde DRC’s direktør Torben Rosenstock i sidste uge fornøjelsen af at medvirke live i programmet ’Raw Politics’, som blev sendt på den populære europæiske TV-kanal, Euronews NBC.

Med afsæt i Tysklands nye målsætning om at halvere landets madspild inden 2030 samt velviden om, at Danmark er en aktiv spiller på området, blev det fundet oplagt at fokusere på de danske perspektiver og metoder til reduceringen.

Ud fra den viden og de erfaringer, det mangeårige samarbejde mellem DRC og Stop Spild Af Mad bl.a. har givet, sætter Torben Rosenstock i interviewet fokus på Danmarks kamp mod madspild og fortæller, hvad detailhandlen, industrien, restauranter, foodservice og forbrugere aktivt gør for at medvirke til en positiv udvikling.

Se klippet, hvor Torben Rosenstock udtaler sig her, eller se hele interviewet her.

Stifteren af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, har med organisationens nu 11-årige massive indsats bragt Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet, og i DRC er vi kun stolte over det gode samarbejde.

I DRC har vi i mange år været en aktiv spiller i kampen mod madspild- også med det nyeste branchefællesskab, REGA. I REGA-regi arbejder DRC målrettet for at fremme og systematisere arbejdet med bæredygtighed i restaurationsbranchen.
Læs mere om REGA her.

Billeder af video fra Euronews hjemmeside