Er doggybags løsningen på madspildsproblemet?

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har for nyligt taget temperaturen på danskernes holdning til brugen af doggybags.

En tidligere Gallup-undersøgelse fra 2012 viste, at godt hver anden dansker ville tage imod en doggybag med rester fra deres café- eller restaurantbesøg, hvis de vel og mærke havde diskret og nem adgang til det. Men hvordan ser danskerne egentlig på konceptet i dag?

For at få svar på det spørgsmål har Stop Spild Af Mad netop foretaget en brugerundersøgelse på Facebook med henblik på at få indsigt i, hvordan danskerne ser på madspild og dét at bede om at få en doggybag med sig hjem.

På baggrund af over 50 kommentarer, er det tydeligt, at langt de fleste er positivt stemt overfor muligheden for at få resterne fra deres restaurant- eller cafébesøg med hjem i en doggybag. Dog erkender nogle af respondenterne, at det kan føles pinligt i situationen, hvis restauranten ikke gør dem opmærksomme på muligheden, og at de af den årsag selv må bede om at få maden med hjem.

”Det burde være normal praksis at få tilbudt resterne i en æske. Så vil det ikke være pinligt, og mindre mad ville gå tabt”. Sådan lød en kommentar fra en af respondenterne, hvis holdning i øvrigt blev delt med flertallet.

Det er dog ikke alle, der fuldt ud køber ideen om doggybags, og peger derimod på andre miljøbelastende problematikker, som initiativet om doggybags risikerer at afføde:

”Jeg synes, det er relativt.... Det afhænger selvfølgelig af resternes størrelse... og... altså... hvad er vundet, hvis det så skal pakkes ind i en masse plastik?”.

Som svar på et spørgsmål som dette har flere af respondenterne et forslag til en løsning. En løsning, som består i, at man som forbruger medbringer sin egen madbeholder, således at restauranten ikke risikerer at skulle bruge ekstra emballage på udnyttelsen af madspild.

Burde madbeholdere være nødvendigt?
Endnu et spørgsmål til madspildsdilemmaet bliver bragt på banen; hvorfor er doggybags- eller det at medbringe sin egen madbeholder- overhovedet nødvendigt?

I relation til det spørgsmål lyder en kommentar fra en af respondenterne således:

”Doggy Bags er fint. Men som udgangspunkt vil jeg hellere, at restauranterne tilpasser portionerne. Og at den generelle gæst har forståelse for, at kvalitet for pengene er bedre end kvantitet”.

Der er altså generelt enighed om, at der bør og skal dæmmes op for madspild i den danske restaurationsbranche. Vi i DRC vil dog ikke glemme at rose alle de restaurationer, der allerede har foretaget madspildsreducerende justeringer – for de findes i den grad. Dog kan vi som branche stadig blive endnu bedre.

Kampen mod madspild skal fortsætte og blive et naturligt valg for danskerne. Med tiden skal madspild ikke blot symptombehandles – med eksempelvis doggybags – madspild skal derimod forebygges.

Til dette er stifter af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, optimistisk og har et klart mål, som netop også imødekommer forbrugernes egne interesser og holdninger, som nuværende undersøgelse viser. Det er et mål, som hun bl.a. beskriver i DRC’s branchemagasin The Host #7/2016:

  • Om 10 år taler vi mindre om madspild, fordi vi generelt bare spilder mindre
  • Alle kokke uddannes inden for madspild, lige som alle kogebøger som udgangspunkt indeholder et afsnit om madspild
  • Helt grundlæggende forebygger vi madspild, frem for at symptombehandle.

 

Ny guide fra Stop Spild Af Mad
Stop Spild Af Mad har netop også udarbejdet en guide med gode råd til at mindske madspild, som både forbrugere og restauratører med fordel kan lade sig inspirere af. Nedenfor har DRC udplukket de mest relevante råd til dig som restauratør:

Gå efter de ”skæve” frugter og grøntsager

  • Vælg for eks. single bananer, for ellers ender de med at blive smidt ud. En skæv agurk eller en krum gulerod smager ligeså godt som de lige. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor én af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.

Lær at opbevare maden rigtigt

  • Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere.
  • Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet.
  • Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet.
  • Brug kun emballage, som er egnet til fødevarer.

Hav styr på datomærkningen

  • ”Sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, mm. Maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb.
  • ”Mindst holdbar til”/”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, mm.
  • Du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb, er du i tvivl, så lugt og smag på maden. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”.

Glem frygten for, at der ikke er nok mad

  • Husk at beregne portionsstørrelser, inden du laver mad. Et voksent menneske kan spise 500-800 gr. mad, inkl. brød.

Red maden

  • Det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.fl. kan portionsopdeles og fryses.
  • Husk også at holde orden i dine rester, notér datoerne og husk at få dem brugt. Portionsopdeling er vigtigt – så du ikke ender smed at fryse 2 liter chili con carne på én gang.

Brug grøntsagsrester til at koge fond

  • Alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløgsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.

Fra mad til mad – gendyrk maden

  • Gendyrk-trenden er i gang, og du kan gendyrke meget direkte i en vindueskarm.
    Du kan bl.a. gendyrke: selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, krydderurter, fennikel, koriander, gulerødder, porrer og meget mere.

Brug små tallerkener ved buffeten

  • Lad mindre tallerkener stå ved buffeten. Derved levnes der mindre mad.

Se hele guiden og få mange flere råd fra Stop Spild Af Mad her.