En væsentlig målsætning for økologisk jordbrug er netop at bidrage til natur og biodiversitet. Sammenlignet med konventionelt jordbrug har det økologiske jordbrug en gavnlig effekt på biodiversiteten. I gennemsnit er der 30% flere vilde plante- og dyrearter i og omkring de økologisk dyrkede marker. Det vurderer ICROFS - Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, der er nedsat og økonomisk støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Blandt de væsentligste årsager til dette er fravær af pesticider, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefordeling, og derudover har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversiteten af visse grupper af organismer. Fraværet af pesticider er endvidere med til at forhindre, at rester af sprøjtemidler ender i vandløb, søer og naturen omkring landbruget eller i os selv.

Når det gælder de før omtalte bier, er der på økologiske landbrug ligeledes generelt flere arter og flere af hver art end på konventionelle landbrug, hvilket medvirker til bedre bestøvning. Også jordens mikrobielle biodiversitet er generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt, hvilket styrker jordens sundhed og dyrkningspotentiale også på længere sigt.

Biodynamisk dyrkning er ikke alene økologisk, den bygger også på et større helhedssyn på sammenhænge mellem jord, planter, dyr, mennesker og naturen. De biodynamiske Demeter-regler har skrappere krav end økologireglerne til både dyrkning og forarbejdning. Det er af hensyn til bl.a. jordens humusdannelse og frugtbarhed, gårdens biodiversitet, dyrevelfærden, sociale forhold, produkternes smag og forbrugernes sundhed.

Videnskabelig forskning gennem 42 år med sammenligning af biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning viser, at den biodynamiske metode er den mest klimavenlige og den bedste til at styrke jordens frugtbarhed, kulstofopbygning og den biologiske mangfoldighed.

De biodynamiske dyrkningsmetoder fremmer planternes vitalitet og modstandskraft og giver dem en mere karakterfuld smag. Det er grunden til, at biodynamiske vine og råvarer har høj status blandt vinkendere og madfolk.

Produkter, der opfylder de internationale Demeter-regler, må mærkes med de to Demeter-mærker: ’blomsten’ og handelsmærket.

De biodynamiske produkter tæller med i opgørelsen af økologiske fødevarer til de økologiske spisemærker.

Læs mere om biodynamisk forskning, kvalitet, Demeter-regler og forhandlere på Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs hjemmeside www.biodynamisk.dk

Det regenerative landbrug vinder mere og mere indpas over hele verden. Også i Danmark.

At regenerere betyder at genopbygge. Når man taler om regenerativt landbrug eller regenerative dyrkningsmetoder, handler det således om at genopbygge jorden og de naturlige systemer, som landbruget er en del af. Den regenerative bevægelse udspringer af vores globale sundhedskrise samt biodiversitets- og klimakrisen, hvor en ny generation ønsker at dyrke jorden regenerativt.

I Danmark har vi både en biodynamisk og en økologisk certificering, men vi har endnu ikke en definition af det regenerative landbrug og heller ingen mærkningsordning, der kan guide os mod de regenerativt dyrkede fødevarer.

Herhjemme betegner mange økologer sig som regenerative, da de udover de økologiske principper også efterlever de regenerative metoder, som består af:

• Minimal eller ingen jordbearbejdning
• Diversitet og rotation af afgrøder
• Plantedække hele året
• Dyr på græs (holistisk afgræsning)
• Kompostering

Et landbrug kan således være økologisk uden at være regenerativt, men et regenerativt landbrug er ej heller altid økologisk (og dermed uden pesticider og syntetisk gødning). Det er derfor altid vigtigt at spørge ind til, hvordan et landbrug dyrker deres jord. Hvilke regenerative metoder anvender de? Og dyrker de samtidig økologisk?

I USA findes certificeringen Regenerative Organic Certification, og heri ligger en præmis om, at dyrkningen skal foregå efter det økologiske princip; at udelade brugen af syntetisk gødning og pesticider samtidig med at de regenerative metoder anvendes.

Resultatet af at dyrke økologisk regenerativt er en levende, frugtbar jord, der kan binde kulstof og dyrke næringsrige fødevarer og er således kendetegnet ved at:

• Genoprette jorden og dens frugtbarhed
• Øge og beskytte biodiversiteten
• Binde kulstof i jorden
• Reducere drivhusgasudledninger
• Producere næringsrige fødevarer

På www.foodprintnordic.org kan du læse mere om, hvordan du som restaurant kan bruge din platform til at skabe forandring og fremme det økologiske og regenerative landbrug.

Regenerativ dyrkning er ikke defineret, men er en række principper, et landbrug kan tilslutte sig for at løfte jordens frugtbarhed. DRC udgav november 2024 en række anbefalinger sammen med Tænketanke Frej med det formål at få fremmet brug af en mere konkret defineret brug af regenerative dyrkningsprincipper. Udfordringen er, at ønsker man at markedsføre regenerative fødevarer som mere bæredygtige sammenlignet med f.eks. konventionelle, er den manglende definition for regenerativ en udfordring og kan medvirke til greenwashing.