Opsigelse af gravid bartender medførte godtgørelse på 6 måneders løn

Domstolene har endnu en gang slået fast, at det er yderst vanskeligt for arbejdsgivere at løfte bevisbyrden for, at en opsigelse af en gravid medarbejder ikke skyldes graviditeten.

I en for nyligt afsagt sag havde en ejer af et værtshus opsagt en gravid medarbejder, fordi hun, ifølge ejeren, havde fortiet helbredsoplysninger om nogle psykiske problemer ved ansættelsen. Det kom senere frem under bevisførelsen i sagen, at der ikke forelå nogen lægelig diagnose for psykiske problemer på ansættelsestidspunktet. Medarbejderen var dog blevet sygemeldt under graviditeten, da hun var faldet og i forlængelse deraf havde haft psykiske problemer, fordi hun frygtede, at faldet havde skadet barnet.

Medarbejderen mente, at opsigelsen skyldtes hendes graviditet, og anlagde som konsekvens heraf en sag ved domstolene om betaling af en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven indeholder regler, som forhindrer, at der sker forskelsbehandling på grund af køn. Loven indeholder bl.a. også de regler, der beskytter gravide. I den forbindelse arbejdes der med to centrale begreber: Delt bevisbyrde og omvendt bevisbyrde.

Bevisbyrdereglerne er afgørende for, hvem der under en retssag skal fremvise dokumentation for sin påstand. Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er ellers, at den person som påstår noget – og anlægger en sag – skal kunne dokumentere, at det påståede er sket. Man siger også, at denne skal kunne løfte bevisbyrden for sin påstand.

Ved opsigelse af gravide og barslende er dette udgangspunkt dog ændret. Opsiger man som arbejdsgiver en gravid eller barslende medarbejder, vil det ikke længere være medarbejderen, som skal løfte bevisbyrden for, at opsigelsen var begrundet i graviditeten, men derimod arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrde for, at opsigelsen ikke var begrundet i graviditeten. Der er altså tale om en situation, hvor der er omvendt bevisbyrde. Al praksis viser, at det er vanskeligt at løfte denne bevisbyrde, og denne sag er ingen undtagelse.

Dommen

Arbejdsgiveren blev dømt ved Østre Landsret til at betale en godtgørelse på 6 måneders løn til den tidligere ansatte. Det forholdsvis ”lave” godtgørelsesniveau skyldtes, at medarbejderen kun havde været ansat i en kort periode. Almindeligvis tilkendes der således i praksis i sammenlignelige sager godtgørelser på 9 måneders løn, og i særligt grove tilfælde 12 måneders løn.

Særligt interessant i denne sag er, at arbejdsgiveren blev frikendt ved byretten, fordi byretten fejlagtigt havde anvendt en delt bevisbyrde og ikke den omvendte bevisbyrde. Sagen understreger derfor betydning af bevisbyrdereglerne, som ofte vil blive afgørende i disse sager.

DRC opfordrer til, at man altid kontakter sekretariatet i forbindelse med opsigelse af gravide medarbejdere.