Fællesspisning bringer mennesker sammen

Derfor opfordrer Folkebevægelsen Mod Ensomhed igen i år til, at Danmark spiser sammen i uge 17.

Flere og flere indtager deres måltider alene. Det er en tendens, som vi bør gøre op med – for vores egen og hinandens bedste. Men fællesspisning bringer mennesker sammen og kan være middel til at nedbringe ensomhed.

Det er udgangspunktet, når Folkebevægelsen Mod Ensomhed for anden gang inviterer danskerne til at samles om et dejligt måltid mad.

Der er rig mulighed for at mødes med mennesker på tværs af alder og kulturer, og målet med indsatsen er at motivere alle til at blive bedre til at invitere og takke ja til at deltage i nye fællesskaber med måltidet i centrum.

Læs mere her og find et arrangement tæt på dig, eller inviter selv til et fællesskab.