Har du styr på arbejdsmiljøkravene ved arbejde med støjpåvirkning og ved natarbejde?

Når det gælder om at sikre et sundt arbejdsmiljø for ansatte på arbejdspladser med høje støjniveauer, stilles der særlige krav til arbejdsgiveren. Få her et hurtigt indblik på nogle af de centrale krav, som er omfattet af gældende lovgivning.

DRC arbejder aktivt for sunde og bæredygtige arbejdsmiljøer rundt om i landet. I en nattelivsforretning er der ekstra udfordringer, da medarbejderen er eksponeret for eksempel støj og arbejde om natten, der kan påvirke den ansattes helbred. Derfor stilles der helt særlige krav til arbejdsgiveren. Denne artikel vil sætte fokus på nogle af de centrale krav, der er sat af lovgivningen vedrørende støj og natarbejde.

Er der målt støjniveauer mellem 80-85 db(A), anbefales det, at du:

  • investerer i høreværn til dine medarbejdere

Er der målt støjniveauer op på 85 eller over dB(A), skal du:

  • investere i høreværn til dine medarbejdere
  • tilbyde dine medarbejdere en helbredsundersøgelse (inkl. høreundersøgelse)

Har du medarbejdere, der arbejder om natten, skal du:

  • tilbyde dine medarbejdere muligheden for et helbredstjek, inden medarbejderen begynder beskæftigelsen med sit natarbejde. Og derefter med regelmæssige tidsrum hvert tredje år eller oftere.

Læs uddybende beskrivelse nedenfor.

Hvornår skal der anvendes høreværn?

Arbejdsmiljøloven foreskriver, hvor lang tid medarbejdere må arbejde under forskellige støjniveauer. Arbejdstilsynet anbefaler, at medarbejdere anvender høreværn, hvis støjniveauet overstiger 80 dB(A). Kommer støjniveauet op på 85 dB(A) eller derover, skal medarbejderne derimod anvende høreværn (ørepropper).

Undersøgelser om støjbelastningen skal udføres i forbindelse med vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (APV). Ansatte i nattelivsforretninger kan være særligt udsatte for støjniveauer, der overskrider de lovbestemte grænser, og det er derfor vigtigt, at du som arbejdsgiver ved, hvad støjniveauet er hos netop jer, da arbejde uden høreværn fra 85 dB(A) kan være skadeligt.

Er der målt støjniveauer over 85 dB(A), skal du investere i høreværn til dine ansatte. Det er op til jer, hvilken type høreværn, I vil stille til rådighed for jeres ansatte. Tages der for eksempel udgangspunkt i et lydniveau på 97 dB(A), bør der dog anvendes et høreværn, der giver en reduktion i størrelsesordenen 16-20 dB. Anvender de ansatte høreværn, der støjdæmper for meget (eksempelvis 30 dB), så kan det gå ud over kommunikationen mellem medarbejderne eller med kunderne.

Høreværn findes i mange modeller; både i skum, silikone, som genanvendelige og engangsmodeller, ligesom nogle produkter er skabt særligt til serviceerhverv, så det ikke går ud over kommunikationen. Vigtigst af alt er, at støjen begrænses og kommer ned under de ved lov fastsatte grænser.

Tilbud om helbredsundersøgelser

Der er ikke kun krav til, at dine medarbejdere anvender høreværn under deres arbejde, hvis støjgrænserne overskrides. De skal også tilbydes helbredsundersøgelser, når de arbejder i niveauerne over 80 og 85 dB(A). Hvilken slags undersøgelse der er tale om, afhænger af støjniveauer.

Er dine medarbejdere udsat for et støjniveau mellem 80 – 85 dB(A), skal dine ansatte tilbydes en høreundersøgelse. Høreundersøgelsen kan eksempelvis udføres af arbejdsmiljøprofessionelle eller af private høreklinikker. Overstiger belastningen 85 dB(A), skal din ansatte tilbydes en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Her skal det være en læge, der foretager undersøgelsen.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at betale for undersøgelsen og bør orienteres, såfremt resultatet giver anledning til foranstaltninger på arbejdspladsen. Der findes ingen retningslinjer for, hvor ofte undersøgelserne skal foretages.

Helbredsundersøgelser skal også tilbydes ved natarbejde

Det er ikke kun ved støj, at medarbejderen skal tilbydes en helbredsundersøgelse. Når de ansatte arbejder om natten, brydes den almindelige døgnrytme, hvilket kan medføre nogle øgede helbredsrisici. Det er derfor lovpligtigt, at arbejdsgivere giver natarbejdere tilbud om at få foretaget et helbredstjek.

En natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der ved ansættelsestidspunktet forventes at arbejde 300 timer eller mere på årlig basis. I så fald bør undersøgelsen foretages, allerede inden kontrakten træder i kraft.

Som arbejdsgiver er man forpligtet til at afholde udgifterne i forbindelse med helbredsundersøgelsen. Herudover skal man som arbejdsgiver sørge for, at den som foretager kontrollen har alle nødvendige oplysninger. Slutteligt skal man som arbejdsgiver både orientere Arbejdstilsynet om det planlagte helbredstjek samt i nogle tilfælde om de efterfølgende resultater. Det anbefales, at arbejdsgivere henviser sine medarbejdere til undersøgelse hos egen praktiserende læge.

Helbredsundersøgelserne ved natarbejde og høj støjbelastning kan godt slås sammen, så længe kravene til de enkelte undersøgelser overholdes. Her skal man dog være særlig opmærksom på kravet om orientering til Arbejdstilsynet ved helbredskontrollen af natarbejdere.

DRC’s anbefaling

For at sikre sig, at alle medarbejdere tilbydes ovenstående undersøgelser og for at du som arbejdsgiver kan dokumentere, at du rent faktisk får orienteret dine medarbejdere om tilbuddene, anbefaler DRC, at du både mundtligt og skriftligt gør dine medarbejdere opmærksomme på muligheden. Her kan personalemøder være en god anledning til at give en mundtlig orientering, mens dokumentationen er stærkere på skrift og kan kommunikeres via jeres personalehåndbog, på intranettet eller andre kommunikationsflader, som I internt gør brug af.

Har du nærmere spørgsmål om støj i arbejdsmiljøet, helbredsundersøgelser eller andet, så ring på 33 25 10 11 eller kontakt os via mail på drc@thehost.dk.