Kirsten Brosbøl

Månedens vært har en mission. Som forperson for et uformelt netværk af folketingsmedlemmer fra alle Folketingets partier vil hun udbrede og fremme FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs med når Kirsten Brosbøl tager os igennem de verdensmål, der skal bringe os ud af klimakrisen, afskaffe sult og fattigdom og meget meget mere.

Vi havde fornøjelsen af Kirsten Brosbøl ved DRC’s landsmøde i år. Brosbøl var miljøminister under Helle Thorning-regeringen og har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005. Men den dag var hun inviteret i sin egenskab af forperson for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmåle, også kaldet 2030-netværket. Netværket består af 47 folketingsmedlemmer - Brosbøl kalder dem ”en dejlig broget flok” - der alle sammen er gået frivilligt ind i arbejdet med at fremme FN’s Verdensmål. Brosbøl var selv med til at stifte netværket i 2017 som et forum for dialog, debat og samarbejde omkring verdensmålene, der skal være med til at sikre implementeringen af bæredygtighedsdagsordenen.
Brosbøl åbnede det officielle program med et smittende oplæg om bæredygtighedsmålene. Vi bringer her et nedkog af hendes kyndige indføring i verdensmålene og videregiver hendes opfordring til at gå aktivt ind i arbejdet med at realisere dem.

FN’s Verdensmål

I 2015 vedtog det internationale samfund enstemmigt FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. 17 mål, 169 delmål og 232 indikatorer, der samler alle FN’s medlemslande om den fælles dagsorden, der frem mod 2030 skal skabe en mere bæredygtig udvikling for mennesker og den jord vi bebor. Målene er universelle og gensidigt afhængige og integrerer som noget nyt alle tre dimensioner af bæredygtighed. Ambitionerne er kæmpe store, understreger Brosbøl indledningsvist:

-   Verdensmålene er den mest ambitiøse plan man nogensinde har haft for verdens udvikling. Om 12 år skal vi gerne være i den verden, som målene repræsenterer. En verden uden fattigdom og sult, en verden hvor vi lever bæredygtigt, kun bruger vedvarende energi og har håndteret klimaforandringerne. En verden hvor alle kan komme i skole og få adgang til sundhed, og hvor der er ligestilling mellem mænd og kvinder.

Den verden Brosbøl og verdensmålene beskriver kan synes langt væk. Og skal den være realitet i 2030, kræver det en samlet og fokuseret indsats fra hele verdenssamfundet. Derfor var Kirsten Brosbøls hovedbudskaber til de fremmødte ved landsmødet hvor stort og unikt det er, at vi i dag har denne fælles bæredygtighedsdagsorden, og hvor vigtigt det er, at vi løfter i flok.
Som miljøminister var Kirsten Brosbøl med til at præge forhandlingerne om verdensmålene, men Socialdemokratiet tabte folketingsvalget i juni 2015, få måneder før vedtagelsen, og Brosbøl nåede ikke med til New York for at skrive under på vegne af Danmark. Men hun nåede at få indblik i det, hun kalder ”en samskabelsesproces af hidtil usete dimensioner i det internationale samfund.”

-   Målene er resultatet af en historisk, global, åben konsultationsproces, der kørte fra 2012-2015. De blev formuleret i en åben arbejdsgruppe, der inddrog alle mulige aktører fra hele verden. Det var civilsamfund, brancheorganisationer, politikere, regeringer, forskere, uddannelsesinstitutioner, kulturlivet og borgere via en online dialogproces. Målene er skabt i en samskabelsesproces og skal gennemføres i en samskabelsesproces. Det er helt afgørende for, at de kan blive opnået.

Global bevægelse

Heldigvis er verdensmålene blevet vel modtaget, og de farverige ikoner figurerer nu indenfor vidt forskellige arenaer, fra erhvervslivet over kultur- og uddannelsesinstitutionerne og til civilsamfundet. Brosbøl beskriver det som en ekstremt stærk global bevægelse omkring verdensmålene. Den bevægelse tilskriver hun blandt andet den kommunikative ramme, som verdensmålene er præsenteret igennem. De 17 ikoner er tegnet af svenskeren Jakob Trollbäck som en genkendelig og let kommunikerbar visuel oversættelse af en stor og kompleks plan for verdens udvikling. Brosbøl kalder det et nyt esperanto for bæredygtig udvikling.

-   Det er et sprog, der går på tværs af landegrænser, på tværs af kulturer og på tværs af brancher, sektorer og politiske forskelle. Vi har et sted vi skal hen sammen. Alene den ramme at tale i kan give anledning til nye og spændende partnerskaber og nye og spændende måder at løse de her problemer på, som vi ikke havde før.

Kommunikationen omkring bæredygtighedsdagsordenen er vigtig, understreger Brosbøl. Jo flere, der kommunikerer, hvordan de arbejder med verdensmålene, des mere kan vi inspirere hinanden på tværs af brancher og lægge et positivt pres i det politiske system, hvis uhensigtsmæssige regler står i vejen for den bæredygtige udvikling.

En overlevelsesstrategi for virksomheder

Men kommunikation alene bringer os ikke i mål, den skal bakkes op af handling og forandring.

-   Vi når ikke i mål i 2030 hvis ikke vi begynder at agere anderledes, tænke anderledes, træffe andre valg end vi gør i dag. Det her handler om, at man skal gøre noget anderledes end man gjorde i går. Vi skal mobilisere flere ressourcer til udviklingsdagsordenen og til bæredygtige investeringer. Vi skal begynde at tænke bæredygtighed i virksomhederne anderledes. Fra at have en CSR-medarbejder, der laver en årlig rapport over virksomhedens arbejde med samfundsansvar, til at tage det ind som core business.

Den globale bevægelse omkring verdensmålene, fortæller Brosbøl, kommer også til udtryk i måden både lande og investorer bruger deres penge på. Alle lande udarbejder handlingsplaner omkring verdensmålene og sætter betydelige beløb af til at investere i dem, og de store investorer orienterer sig i stadig højere grad mod impact investeringer og alternative investeringer. Heri ligger en åbenlys grund til at erhvervslivet må forholde sig til verdensmålene. Brosbøl kalder det ligefrem en overlevelsesstrategi:

-   Det her er en overlevelsesstrategi for jeres virksomheder. Det er også en overlevelsesstrategi for regeringen, vil jeg vove at påstå. Hvis ikke man forholder sig til denne her dagsorden, hvis ikke man begynder at agere anderledes, så er der ikke et grundlag at drive virksomhed, eller land for den sags skyld, på i fremtiden.

 

Verdens mål er også restaurationsbranchens

Det gælder i sagens natur også restaurationsbranchen, og Brosbøl har tal med, der kan illustrere alvoren.

-   I 2050 er der 9 mia. mennesker på jorden, som alle sammen skal spise og drikke for at overleve. Hvis det skal lade sig gøre, så skal vi producere og forbruge på en fuldstændig anderledes måde, end vi gør i dag. Vi står allerede i en klimakrise og en biodiversitetskrise og en udpining af jorden, der gør at vi får sværere ved at producere fødevarer. I dag går 70% af det globale vandforbrug til fødevareproduktion. 10% går til drikkevand. Allerede nu lever flere og flere mennesker med besværlig adgang til rent drikkevand. Andre har problemer med for meget vand. Så der er nogle helt centrale udfordringer når det gælder vores produktion og grovforbrug af fødevarer.

Og her kan restaurationsbranchen yde et væsentligt bidrag ved at tænke verdensmålene ind i driften. Brosbøl zoomer ind på to af målene, der har særlig relevans for branchen: mål nummer 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, og mål nummer 8 om anstændigt arbejde og økonomisk vækst. Og de to ting skulle gerne spille sammen, siger Brosbøl.

-   Når vi taler bæredygtig brug af naturressourcer, så handler det om, at man, også i erhvervslivet, begynder at kigge på ressourceeffektivitet i den produktion og det forbrug, man har. At man tænker i det, vi på moderne dansk kalder cirkulær økonomi. I stedet for den lineære tilgang til forbrug og produktion, hvor man køber noget og smider det ud, når man er færdig med at bruge det, må vi hele tiden tænke på, hvordan vi får tingene ind i kredsløb igen. Der hænger mål 8 og 12 meget sammen.

Et af delmålene under mål nummer 12 handler om madspild, der åbenlyst er et oplagt indsatsområde for restaurationsbranchen. Delmål 12.3 dikterer en halvering af det globale madspild pr. indbygger. Ifølge Brosbøl kunne det samlede globale madspild brødføde tre mia. mennesker på jorden og således kan mål nummer 2, stop sult, nås gennem mål nummer 12. Som et eksempel til inspiration fremhæver Brosbøl Treatboxen, som blandt andre Stop Spild af Mad, Landbrug og Fødevarer og DRC har udviklet for at give restaurantgæster mulighed for at tage deres uspiste mad med sig hjem.

-   Treatboxes, ikke doggy bags for det er ikke så cool åbenbart. Jeg synes det er totalt cool, og det synes forbrugerne også. Så del dem ud for pokker, smid dem i nakken på dem, stil dem på bordene så det er lidt diskret. Giv dem muligheden, for alene det vil gøre en forskel. Det er et konkret eksempel på, hvad man kan gøre, og så illustrerer det, hvordan partnerskaber mellem virksomheder, frivillige organisationer og brancheorganisationer virkelig kan batte.

Har Brosbøls brandtale givet dig lyst til at dykke videre ned i verdensmålene, så er 2030-netværket repræsenteret på årets folkemøde i et kæmpestort verdensmålsteltplaceret på A2.

-   Er I på folkemødet, så kig forbi og få en snak om verdensmål, og hvordan I kan komme videre med jeres arbejde. Og så håber jeg bare, at I går ud og giver den gas, for vi kan ikke gøre det her uden jer.

Foto: Steffanie Nordahl