Mulighed for rentefrit lån til SMV’er

På et pressemøde den 9. april præsenterede regeringen et nyt tiltag, der skal hjælpe med likviditeten i SMV'er.

Samtidigt med at finansminister Nicolai Wammen fremlagde dystre prognoser for dansk økonomi, kunne han ligeledes præsentere en ny lånemulighed for danske små og mellemstore virksomheder baseret på deres seneste momsbetalinger.

Det er endnu ikke mange detaljer, man har løftet sløret for om den nye lånemulighed for SMV'erne, men hovedlinjerne er oplyst som følger:

  • SMV'er kan ansøge om et lån fra staten
  • Lånet vil være baseret på seneste momsindbetaling
  • Den nærmere afgrænsning af de SMV'er, der kan omfattes af ordningen, er pt. ikke oplyst. Men det ser ud til at være virksomheder, der afregner moms enten kvartalsmæssigt eller halvårligt. For disse virksomheder vil det da være den indbetalte moms den 2. marts 2020, som udgør det beløb, der kan lånes
  • Lånet vil være rentefrit og vil skulle tilbagebetales den 1. april 2021
  • Der forventes åbnet for ansøgninger den 1. maj 2020, og der skal ansøges senest den 15. juni 2020
  • Beløbet forventes udbetalt 5 hverdage efter ansøgning
  • Perioden for det rentefrie lån vil derfor være ca. 11 måneder (maj 2020 - april 2021)

Så snart der kommer flere detaljer på plads omkring ordningen, vil vi informere om disse gennem hjemmesiden samt vores nyhedsbreve. Læs mere om lånemuligheden i Finansministeriets faktaark HER.