Nyt projekt tilbyder københavnske restauratører gratis takeaway-rådgivning

Har du brug for rådgivning til at komme i gang med at sælge takeaway? Eller måske sparring til at gøre dit takeaway-koncept mere bæredygtigt? I det nye projekt Restore Restaurants kan du få skræddersyet et rådgivningsforløb til dine specifikke takeaway-udfordringer og samtidig sparre med restauratører, der er i samme situation.

Lige nu er takeaway restauratørernes eneste mulighed for omsætning. Måske har du et ønske om at omstille til takeaway, men mangler noget professionel rådgivning på området? Måske sælger du allerede mad ud af huset, men ønsker sparring om, hvordan du kan optimere din kommunikation, branding eller forretningskoncept?

Alt dette og meget mere er der hjælp at hente til i det nye projekt, Restore Restaurants. Her kan et skræddersyet rådgivningsforløb tage udgangspunkt i dine behov og udfordringer, og du vil blive matchet med en erfaren rådgiver og 2-3 andre restauranter med de samme udfordringer som dig selv.

De 5 rådgivningsforløb

Deltagere kan vælge ét eller flere af i alt fem forskellige, gratis rådgivningsforløb.

  • Omstil til takeaway – sådan kommer du bedst fra start.
  • Hvordan kan du optimere dit takeaway-forretningskoncept?
  • Hvordan kan du gøre dit takeaway-forretningskoncept mere bæredygtigt?
  • Hvordan kan du bedst optimere din kommunikation og markedsføring for takeaway?
  • Hvordan indgår du bedst nye partnerskaber omkring din takeaway?

Læs mere om krav til deltagere, ansøgning mm. her

Der er deadline for ansøgning torsdag d. 11. februar, og rådgivningsforløbene, der foregår digitalt, starter kort tid efter. Hvis du er interesseret, er det altså bare om at komme til tasterne - ansøgningsprocessen er ganske enkel og nem.

Restore Restaurants er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, DRC, Horesta, Food Organisation of Denmark og Københavns Kommune.

Læs mere om projektet og ansøg her