På jagt efter fremtidens takeaway-emballage

TV2 Lorry har den seneste tid sat fokus på et af restaurationsbranchens helt store bæredygtighedsudfordringer, takeaway-emballagen. Det sker med udgangspunkt i projektet Verdensmål i Værdikæden, som bl.a. DRC står bag.

Madspild, affaldsortering, takeaway-emballage og fremtidens fødevarer. Det er blot nogle af de udfordringer, der granskes i projektet Verdensmål i Værdikæden, hvor en lang række aktører samarbejder på kryds og tværs af branchen for at sikre bæredygtighed i alle led af værdikæden.

En del af dagsordenen - fremtidens takeaway-emballage - har TV2 Lorry netop kastet lys på med (indtil videre) to indsigtsgivende indslag om emnet. Her har man bl.a. besøgt REGA-virksomheden Sticks'n'Sushi, der er med til at teste nogle af de løsninger, som bliver skabt i projektet - løsninger, som søger at minimere både CO2-udledningen og mængden af plastik, der ender i havene. Det gælder fx de innovative emballageprodukter fra kleen hub og re-bag, der ligeledes deltager i projektet.

Her kan du se eller gense begge indslag