Stort antal elever mangler læreplads 

Restaurationsbranchen i Danmark har været og er hårdt ramt af nedlunkningen forårsaget af Covid-19. Det mærker eleverne på Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor mange pludselig står uden en læreplads.

Den nye virkelighed står i skarp kontrast til den virkelighed, eleverne befandt sig i før krisen. Før nedlukningen var der mangel på elever i branchen og nu står årgang 2020 med ca. 400 elever uden praktikplads. Det gælder både kokke, tjenere, receptionister, gastronomere, ernæringsassistenter, bagere, konditorere og smørrebrød/catere. Det drejer sig både om alle grundforløbselever samt nogle af hovedforløbselever.

Trepartsaftalen med lønkompensation gav skolen og eleverne håb, men de manglende turister på Københavns restauranter forværrer situationen pga. en tilbageholdende branche i København.
 
For at hjælpe eleverne med at komme videre i deres uddannelse har Hotel og Restaurantskolen lanceret hjemmesiden www.klartilpraktik.dk, hvor du som virksomhed kan møde de årgang 2020 med kommende kokke, tjenere, receptionister, bagere osv.
 
Hos DRC håber vi ligesom skolen, at branchen trods en økonomisk svær situation vil tage elever i lære, i det omfang det er muligt. Ring eller skriv til Hotel og Restaurantskolen og få hjælp til det rette match.

Mød alle eleverne HER.DRC nyhed om manglende lærepladser

Fotokredit: Hotel- og Restaurantskolen