Udlændinge har stor betydning for restaurationsbranchen

Der er efterspørgsel på arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen i Danmark. Derfor er bekymringen i branchen også stor, når det nye ’paradigmeskifte’ i dansk udlændingepolitik skaber udsigt til, at flere tusinde af de arbejdende flygtninge vil blive tvunget til at rejse tilbage til deres hjemlande – og gerne i en vældig fart.

Det er afgørende for restaurationsbranchen med den nødvendige adgang til arbejdskraft – ikke mindst den gode arbejdskraft som flygtninge på arbejdsmarkedet pt. bidrager med. Det er DRC’s erfaring, at restaurationsbranchen også er glade og stolte over at medvirke til at løse samfundsopgaven med at bidrage til en bedre integrationen gennem arbejdsmarkedet”, udtaler DRC juridisk konsulent Kasper Kruse Kolenda.

I et resume af lovforslaget, som blev vedtaget og træder i kraft d. 1. marts 2019, fremgår det således på Folketingets hjemmeside:

"I udlændingeloven ændres ordlyden i § 7 og § 8, så det fremgår, at opholdstilladelserne gives med henblik på midlertidigt ophold. Samtidig understreges, at hovedreglen ift. flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse skal være, at en opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt, med mindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelser”.

I forslaget fremgår det ligeledes:

”Derudover omdøbes ’Integrationsprogram og Integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og til overgangsydelse”.

I begge ovennævnte beskrivelser er ordlyden meget klar; det nye paradigmeskifte i udlændingepolitikken betyder, at der fremover skal fokuseres mere på hjemsendelse end på integration af Danmarks flygtninge.

Ifølge Ritzau står omkring 8700 udenlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked på sigt til at blive hjemsendt på baggrund af netop denne skærpelse i loven. Det er nær fremtid, som vækker stor bekymring hos DRC:

”I DRC er vi optaget af, at branchen har de bedst mulige vilkår til at drive deres virksomheder. Vi ser derfor med bekymring på den konsekvens, som stramningerne får i forhold til rekruttering og fastholdelse af flygtninge. Samtidig er der jo også det menneskelige aspekt, idet at folk etablerer relationer i de miljøer, de færdes i. Vores bekymring går derfor også på de folk, som grundet loven tvinges til at bryde op med disse relationer”, afslutter Kasper Kruse Kolenda.

Se hele Lovforslag nr. L 140, fremsat d. 15. januar 2019, her.