Vælg en side

Emballageguide

PET (plast)

PET er en af de mest anvendte typer af plast i Europa. Du møder fx PET hver gang du drikker en flaske vand eller sodavand. Det skyldes materialets styrke og stivhed, som gør, at det kan tåle et højt tryk og modstå slag, samtidig med, at det er varmestabilt og har særdeles gode barriereegenskaber.

PET er et foretrukkent materiale til emballering af fødevarer og drikkevarer. PET fås i  klar og farvet, og anvendes ofte, når man skal kunne se produktet indeni, fx til salater, pålæg og delikatesser.

PET er det eneste plastmateriale, som kan genanvendes til fremstilling af nye emballager til fødevarekontakt, hvorfor det anses for at have en høj værdi.

 OBS. Plast i klare og lyse farver er nemmere at genanvende og har en højere værdi og efterspørgsel som genanvendt plast-råvare.

Andre navne

PET bliver også markedsført som APET, DPET, virgin plast

Temperaturspænd

PET kan holde til temperaturer fra -40 til 70°C.

Gennemsigtighed

PET findes i en klar/gennemsigtig version samt i farvede versioner

Evne til at holde på væske

PET kan holde på væske i mere end 15 minutter.

Evne til at holde noget sprødt

PET kan holde indholdet sprødt.

Sortering og genanvendelse

PET kan genanvendes og skal sorteres som ”Plast” i en affaldsordning.

Vurdering

Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en genanvendelses-rating på 3. PET er den eneste plasttype, hvis egenskaber muliggør, at en fødevareemballage kan genanvendes til fremstilling af en ny fødevareemballage.

Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en fornybar-rating på 0, da materialets værdi og kvalitet, set ud fra en cirkulær betragtning, går tabt i forbrændingsprocessen.

Der er en forklaring på ratingen i følgende oversigt:

Mulighed for sortering

 

Ikke mulighed for sortering

Rating

Forklaring

 

Rating

Forklaring

0

Kan ikke sorteres til genanvendelse

 

0

Stort tab af ikke-fornybare materialer

1

 

 

1

Moderat tab af ikke-fornybare materialer

2

 

 

2

Lille tab af ikke-fornybare materialer

3

Kan sorteres til genanvendelse

 

3

Meget lille tab af ikke-fornybare materialer

 

Læs mere
Du kan læse mere om PET her: https://plast.dk/det-store-plastleksikon/