Funktionærloven danner det retlige grundlag for funktionærers ansættelse, hvorfor loven som udgangspunkt kun gælder for de grupper af medarbejdere, der er benævnt i lovens § 1. Ansætter du en medarbejder, som ifølge loven er funktionær, skal du derfor overholde funktionærlovens bestemmelser. Loven regulerer ikke forhold omkring løn og arbejdstid. Disse vilkår reguleres i den individuelle ansættelsesaftale eller gennem eventuel overenskomst.
I henhold til loven forstås følgende personer, som funktionærer:
- Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
- Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
- Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
- Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art
- Beskæftigelsen skal opfylde en minimumsgrænse
For at en medarbejder kan opnå status som funktionær skal denne være beskæftiget minimum 8 timer om ugen i gennemsnit hos den pågældende arbejdsgiver. Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om fast ugentlig beskæftigelse, men ved svingende beskæftigelse vil der blive lagt vægt på, om medarbejderen arbejder hver uge, karakteren af stabilitet samt om beskæftigelsen har en passende lang varighed. Ydermere er det af betydning, om medarbejderen har en egentlig forpligtigelse over for arbejdsgiveren. - Der skal bestå et tjenesteforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager
Medarbejderen skal endvidere være underlagt arbejdsgiverens detaljerede instrukser for udførelsen af det pågældende arbejde
Alle tre betingelser SKAL være opfyldt for at funktionærloven kan finde anvendelse.