Emballageguide

PLA (bionedbrydeligt plast)

PLA (PolyLacticAcid) kan fremstilles af biomasse (fx majsstivelse, korn eller sukkerrør), olie/gas eller en blanding heraf. PLA er dog kun biologisk nedbrydeligt under helt særlige forhold, dvs. i industrielle anlæg. På nuværende tidspunkt er der ikke etableret en indsamlings- og genanvendelsesordning for materialet.

OBS: PLA er ikke et prioriteret materiale at genanvende, hvorfor det ikke anbefales her.

Andre navne

PLA bliver også markedsført som bioplast, polymælkesyre.

Temperaturspænd

PLA kan holde til temperaturer fra 0 til 40°C.

Gennemsigtighed

PLA findes i en klar/gennemsigtig version.

Evne til at holde på væske

PLA kan godt holde på væske i mere end 15 minutter.

Evne til at holde noget sprødt

PLA kan godt holde indholdet sprødt.

Sortering og genanvendelse

PLA-materialer markedsføres i meget små mængder og kan på nuværende tidspunkt ikke sorteres til genanvendelse. PLA skal sorteres som ”Restaffald” i en affaldsordning.

Vurdering

Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en recycle-rating på 0.

Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en rating på 2, da kun små mængder ikke-fornybare ressourcer tabt.

Der er en forklaring på ratingen i følgende oversigt:

Mulighed for sortering   Ikke mulighed for sortering
Rating Forklaring   Rating Forklaring
0 Kan ikke sorteres til genanvendelse   0 Stort tab af ikke-fornybare materialer
1     1 Moderat tab af ikke-fornybare materialer
2     2 Lille tab af ikke-fornybare materialer
3 Kan sorteres til genanvendelse   3 Meget lille tab af ikke-fornybare materialer

 

Læs mere

Du kan læse mere om PLA her: https://plast.dk/det-store-plastleksikon