POLITISK MÆRKESAG
MINIMUMSLØN I DANMARK
DRC støtter op om EU's nye tiltag ift. en lovgivning om en europæisk minimumsløn.
DRC bakker op om en europæisk minimumsløn
Ifølge FNs menneskerettigheder er minimumsløn et afgørende redskab for at skabe fair vilkår. I Danmarks Restauranter og Caféer DRC har vi igennem de seneste mange år arbejdet intenst med at skabe den mest bæredygtige branche igennem et konsekvent arbejde omkring de tre bundlinjer - den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Derfor støtter vi op om EU's nye tiltag ift. en lovgivning om en europæisk minimumsløn.
Desværre oplever vi på tværs af brancher og virksomheder nogle faldgruber, hvor medarbejderne får en urimelig dårlig løn. En minimumsløn vil forhåbentlig være med til at gøre det klart for både medarbejdere og arbejdsgivere at der er en række rettigheder, som medarbejderen kan og skal kræve opfyldt.
Når det er sagt, ligger langt de fleste restauratører på et godt niveau på lønningerne, ikke mindst efter den hårde økonomiske krise, hvor lønningerne er steget mellem 20-30 pct. Derudover har langt flere valgt at tegne sygeforsikringsaftaler, barselsforsikringer, pensionsordninger med videre. En udvikling som vi håber fortsætter og som vi gør vores for at udbrede, men også skabe de rette samarbejdsaftaler omkring, så leverandørerne til vores medlemmer skræddersyer løsningerne så de passer til branchen.