Vælg en side

POLITISK MÆRKESAG

NOVELS FOODS

 

Vi skal gå med biologien og ikke imod biologien – og vi skal tænke langt mere cirkulært end lineært.

Forside » POLITIK » Novel foods

REGULERING - BREMSEKLODS FOR BÆREDYGTIGHED?

Vi skal gå med biologien og ikke imod biologien – og vi skal tænke langt mere cirkulært end lineært. Vi skal finde den regulatoriske hockey-stav frem og slå hårdt til, så vi følger med udviklingen og er ambitiøse omkring vores klimamål og den miljømæssige bæredygtighed.  Og sammen med resten af fødevare Danmark er vi med til at sende en klar opfordring til at rydde op i regulering, lovgivning, sagsbehandlingstiderne mv. 

Det kræver en modernisering af fødevarelovgivningen både i Folketinget og EU. Gerne med solnedgangsklausuler, så man sikrer modernisering.  

Spørgsmålet bliver ofte om forsigtighed og innovation kan gå hånd i hånd - og det er nok også her vi skal være helt skarpe, for det må ikke blive reaktivt, men selvfølgelig er der behov for at verificere, teste mv. 

Hvis vores gastronomiske spydspidser ikke havde udforsket de mange spiselige planter, små myrer mv. så havde vi aldrig haft den position vi har i dag. 

Derudover findes der rent faktisk omkring 30.000 spiselige planter, men vi spiser pt. kun 200 af dem. Hvis vi skal væk fra monokultur og endeløse rækker af afgrøder der dræner jorden og hvis vi skal passe på jordens ressourcer, og gavne biodiversiteten - jamen så skal vi spise meget mere diverst.  

Hvis vi er smarte, så ser vi det som en gave at vores gastronomer bringer mange flere spiselige planter, blomster, insekter mv. til bordet. 

Reglerne om Novel Food gør det nærmest umuligt at udvide repertoiret af råvarer vi kan sætte på menuen uden at vi skal drukne i dispensationsansøgninger. Derfor skal vi gøre det langt nemmere at få lov til at eksperimentere og serverer nye fødevarer og få dem godkendt. 

Novel Foods regulering en bremseklods for bæredygtighed