Dét Kæmper DRC FOR
POLITISKe MÆRKESAGERDanmarks Restauranter og Caféer kæmper for at skabe den mest bæredygtige branche og de bedste vilkår for restauratørerne. En indsats, som baserer sig på særligt tre mærkesager.
vi kæmper for bedre rammevilkår
... så flere i turisme- og oplevelsesbranchen får et mere solidt økonomisk grundlag til at drive virksomhed i Danmark. Det omfatter en fortsat kamp for mindre bureaukrati, differentieret moms, skattefradrag for virksomheders brug af branchen, en permanentliggørelse af det skattefrie gavekort til branchen, med et forhøjet loft, kampen for bevillinger og for at undgå alt der rammer branchen på bundlinjen. Vi kæmper for dine rammevilkår, så du kan drive din virksomhed og dyrke din passion.
Lige nu arbejder vi for at få afklaring på gældsbyrden, hvor DRC foreslår at al offentlig gæld fra 29. februar 2020 og indtil genåbningen (hhv. 1. maj for restauranter og nattelivet afventer afklaring) overgår til et rentefrit lån over 10 år, fx i regi af Vækstfonden.
vi kæmper for en bæredygtig branche
... både socialt, miljømæssigt og økonomisk! Så vi tiltrækker flere aktører med gode virksomhedsvilkår, så vi udvikler virksomheder der tiltrækker god arbejdskraft og som leverer de bedste arbejdspladser og så vi tager et ansvar for vores klima og samfund. Det kræver en stor indsats fra os som brancheorganisation og fra vores medlemmer. Det kræver dog også et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, embedsværket og samarbejdspartnere.
Vi vil gøre branchen til den bedste i et Global Compact perspektiv. Vi vil forbedre arbejdsforholdene og gøre fagbevægelsen overflødig. Vi vil skabe bedre økonomiske forhold for ansatte og virksomhedsejere, fx med en regional mindsteløn, kontantfribetaling, fuld fradrag for virksomheders forbrug i branchen, permanentgøre af branchens eget The Host-gavekort.
vi kæmper for bedre uddannelse
... så flere vælger at blive en del af den bedste branche, med rig mulighed for udvikling – både fagligt, socialt og personligt. Det handler blandt andet om at udvikle og styrke DRCs egen moderne uddannelse og efteruddannelse i takt med branchens udvikling og behov. DRC ønsker at kaste et lys over branchen, som giver helt unikke sociale og faglige kompetencer. Vi vil forbedre uddannelsen af branchens ansatte med en enhedsuddannelse i hospitality, vil arbejder på at indføre basal undervisning i menneskerettigheder, virksomhedsledelse, grundlæggende økonomi og datalogi i grundskolen.
Vil du VIDE MERE OM DRC's POLITISKE ARBEJDE?
FREJA BRANDHØJ
POLITISK CHEF
Freja har en solid politisk viden om branchen og har et bredt politisk netværk. Hun har fingeren på pulsen og ved hvad, der rører sig i branchen, i kommunerne og på Christiansborg.
fbr@thehost.dk | +45 53 68 98 98