Emballageguide
rPET (plast)rPET er en plast, som indeholder genanvendt plast. PET kaldes rPET (recycled PET), når det har været i brug som emballage tidligere. rPET emballage indeholder min. 70% genanvendt PET. rPET har samme egenskaber som PET (APET, DPET) hvad angår styrke og stivhed, og det betyder, at det kan tåle højt tryk og modstå slag samtidig med, at det er varmestabilt og har særdeles gode barriereegenskaber. rPET fås ligesom APET og DPET i såvel klart som i farvet materiale.
OBS. Plast i klare og lyse farver er nemmere at genanvende og har en højere værdi og efterspørgsel som genanvendt plast-råvare. rPET- fødevareemballager indfarves dog ofte mørke, da mørkt pigment slører farve-mixet i den genanvendte råvare der benyttes til fremstilling af emballagen.
Andre navne
rPET bliver også markedsført som genanvendt eller ”Recycled” PET.
Temperaturspænd
rPET kan holde til temperaturer fra -40 til 70°C.
Gennemsigtighed
rPET findes i en klar/gennemsigtig version og samtidig også i farvede versioner.
Evne til at holde på væske
rPET kan godt holde på væske i mere end 15 minutter.
Evne til at holde noget sprødt
rPET kan godt holde indholdet sprødt.
Sortering og genanvendelse
rPET kan genanvendes og skal sorteres som ”Plast” i en affaldsordning.
Vurdering
Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en genanvendelses-rating på 3. rPET er det eneste plastmateriale til fødevarekontakt som p.t. kan genanvendes til fremstilling af ny fødevareemballage.
Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en fornybar-rating på 1, da materialets værdi og kvalitet, set ud fra en cirkulær betragtning, går tabt i forbrændingsprocessen. Da rPET indeholder en høj andel genanvendt materiale, vurderes materialet lidt bedre end de fleste andre plasttyper.
Der er en forklaring på ratingen, i følgende oversigt:
Mulighed for sortering |
|
Ikke mulighed for sortering |
||
Rating |
Forklaring |
|
Rating |
Forklaring |
0 |
Kan ikke sorteres til genanvendelse |
|
0 |
Stort tab af ikke-fornybare materialer |
1 |
|
|
1 |
Moderat tab af ikke-fornybare materialer |
2 |
|
|
2 |
Lille tab af ikke-fornybare materialer |
3 |
Kan sorteres til genanvendelse |
|
3 |
Meget lille tab af ikke-fornybare materialer |
Læs mere
Du kan læse mere om rPET her: https://plast.dk/det-store-plastleksikon