Vælg en side
DRC's ESG-aktiviteter
Forside » ESG » DRC’s ESG-aktiviteter

Virksomhederne i Danmark skal fremover fokusere langt mere på bæredygtighed og kunne rapportere til bankerne, investorerne, kunderne, leverandører mv. Dette gælder også restauranter og bryggerier. I DRC vil vi gerne hjælp med til, at det bliver nemmere at komme i gang med arbejde mod mere bæredygtighed. Her på siden kan du få et overblik over DRC's ESG-aktiviteter.

Bliv en del af et netværk

billede er tilfredse medarbejdere

ESG-netværk

Virksomhederne i Danmark skal fremover fokusere langt mere på bæredygtighed og kunne rapportere til bankerne, investorerne, kunderne, leverandører mv. Dette gælder også restauranter og bryggerier. Det er ikke længere nok kun at rapportere på den finansielle bundlinje. Der skal også være stillingtagen og ansvar på den miljømæssige og sociale bundlinje. Og du skal kunne dokumentere, hvordan du arbejder med bæredygtighed.

 

Hvordan tager vi hul på opgaven?

Vær med til at sætte ESG på dagsordenen i et netværk med andre virksomheder. DRC og Bryggeriforeningens ESG-netværk kan hjælpe dig med at komme fra ord til handling. I netværket kan du både få sparring til det strategiske arbejde med ESG og mulighed for at arbejde i dybden med de enkelte elementer i jeres bæredygtighedsindsatser.

Netværket faciliteres i fællesskab af DRC og Bryggeriforeningen og er gratis.

I ESG-netværket får du

  • Sparring og inspiration til bæredygtighedsindsatser i din virksomhed
  • Erfaringsudveksling med kollegaer fra alle lag fra begge brancher
  • Mulighed for udvidet fokus på de enkelte elementer i ESG-rapporteringen (f.eks. klimaaftryk, madspild, vandforbrug, genbrugsemballage, medarbejdere etc.)
  • Inspiration og værktøjer til at gå fra strategi til handling, så hele organisationen kommer ombord i arbejdet med ESG
  • Eksterne oplægsholdere

 

billede af forskellige emballage typer

Emballagenetværk

Emballagenetværket er for alle interessenter, der ønsker at nedbringe brugen af engangsemballager, og søger viden og indsigt om emballage og er indstillet på at drøfte udfordringer, problemer og mulige løsninger vedrørende emballage.

 

Relevante spørgsmål på dagsorden er:

Hvordan kan vi på tværs af interesserenter pege på muligheder for at nedbringe brugen af engangsemballage i Danmark, særligt takeaway-emballage.

Hvordan kan man teste løsninger på et cirkulært system, hvor emballage bliver indsamlet, vasket og genbrugt? Og hvad sker der på politisk niveau? Både kommunalt, landspolitisk og i EU?

Det er netværkets ambition at arbejde for en fælles national infrastruktur på takeaway- genbrugsemballage.

 

Formålet

Netværket opfordrer til, at der indsamles viden og løsninger fra hele værdikæden som producenter, detailsektoren, udbydere af genbrugsløsninger, restauranter og cafeer og ikke mindst forbrugere, så vi kan sikre den bedst mulige løsning, når vi skal omstille os fra engangs- til genbrugsemballager.

Genbrug handler mere om et fungerende system, end om den enkelte emballage, og samtidigt er det essentielt, at erhvervslivet, som caféer, restauranter og resten af detailsektoren, der gør brug af take away-emballage, bliver inddraget i den fremtidige løsning for et realistisk genbrugssystem.

Emballagenetværket består af NGO’er, brancherepræsentanter, kommunale repræsentanter, restauratører og virksomheder, som kan levere løsninger på genbrugelig emballage.

Netværksmøderne planlægges af en styregruppe bestående af en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, New Loop og DRC.

 

billede fra et hr-netværks møde

HR-netværk

Trænger du til at blive beriget og udfordret i din HR-rolle af andre HR-typer i restaurationsbranchen? Har du brug for inspiration og gensidig sparring om hverdagen i HR? Det kan også være at du læser HR-opgaver, samtidigt med at kører driften i din forretning. Det vigtigste for din deltagelse er lysten til at dele ud af dine erfaringer og udfordringer.

 

Sådan foregår det

HR-netværket har efterhånden nogen år på bagen, og vi vi er altid klar til at tage nye medlemmer med ombord. Vi har planlagt at netværket mødes fem gange om året, hvor der drøftes konkrete emner, som I oplever vigtige, og som vi også kan give fagligt indspark til. I er med til at fastlægge dagsorden fra gang til gang.

Netværket faciliteres af DRC, og vi kan tilbyde et bredt kendskab til dagligdagen som HR-ansvarlig i Restaurationsbranchen. Vi sørger for rammerne for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, for at netværket skaber viden og værdi for medlemmerne.

Ambitionen er at skabe et fagligt fortroligt netværk, hvor I kan drøfte udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.

Emner på dagsorden kan være

  • Et professionelt fællesskab, hvor ledelse af HR-opgaven er i centrum
  • Kvalificering og perspektivering af HR-initiativer og HR-trends
  • Personlige udfordringer med HR-rollen
  • Input og ensidig sparring om personalejuridiske emner
  • Og meget mere

 

Vil du vide mere om vores netværker?

Vi tror på at sammen bliver vi klogere. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at kontakte os, hvis det er i din interesse høre mere om vores netværker. 

Den grønne klub

Den Grønne Klub er et initiativ fra DRC, der sætter fokus på bæredygtighed i praksis, og styrker din virksomheds forretningsmuligheder. Klubben er målrettet vores medlemmer og tilbyder gratis aktiviteter med udgangspunkt i bæredygtige fødevarer. Gennem workshops, webinarer og vidensdeling skaber vi et fællesskab, hvor medlemmer kan få inspiration, netværk og konkrete værktøjer til en grønnere hverdag i branchen.

Den stigende efterspørgsel efter bæredygtighed i samfundet, hos forbrugere og gæster presser på for at restauratører og cateringvirksomheder driver en mere bæredygtig virksomhed og målretter deres indsatser. Hvordan det skal gøres, er ikke ligegyldigt. Kun hvis det gøres relevant og dokumenteret kan man opnå at indsatsen styrker forretningens økonomi og image hos kunder og gæster.