Aftale om udenlandsk arbejdskraft – Hvad betyder det for dig?
1. juli, 2025Branchen // Jura // PolitikI den aftale om udenlandsk arbejdskraft som regeringen indgik i sidste uge og fremlagde i går mandag fremgår det, at beløbsgrænsen nedsættes til kr. 300.000 for potentielle medarbejdere fra følgende 16 udvalgte lande:
USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine, Moldova
Derudover er der skærpede krav i forhold til nuværende beløbsordninger, da der ligeledes er krav om at virksomheden er overenskomstdækket. Det betyder, at man kun kan benytte ordningen, hvis man har indgået overenskomst – dog anerkendes en overenskomst med en gul fagforening ikke denne sammenhæng.
Man skal ligeledes have mindst 10 fuldtidsansatte i virksomheden, og må ikke aktuelt have modtaget et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
Tillidsrepræsentanter på virksomheden skal have adgang til at kontrollere de ansattes løn og ansættelsesvilkår, for at sikre, at kravene for ordningen også opfyldes. Slutteligt skal alle medarbejdere som kommer ind på ordningen, og som arbejder på større byggepladser, bære synligt Id-kort.
Hos DRC holder vi os løbende opdateret på aftalen, og skriver ud igen, når de nærmere oplysninger om ikrafttrædelse mv. er på plads.
Har du spørgsmål til ordningen, eller muligheden for at få udenlandsk arbejdskraft til din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte juridisk afdeling.