Nøgleordet Er Frihed

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restaurations- og hotelbranchens brancheforening, som tilbyder medlemskab for alle Danmarks restauranter, cafeer, barer, diskoteker og overnatningssteder m.m.

Branchefællesskabet, der tæller ca. 1.500 medlemsvirksomheder, sætter restauratørernes frihed i højsædet. DRC er altså ikke en arbejdsgiverforening i traditionel forstand, da foreningen fx ikke, på sine medlemmers vegne, har indgået overenskomst med et fagforbund. Derimod giver medlemskabet dig unik og branchespecifik juridisk rådgivning, ligesom du kan drage nytte af en lang række kontante fordele og bedre konkurrencevilkår.

DRC I KONSTANT UDVIKLING

DRC er en organisation i udvikling, hvor vi løbende sætter nye målsætninger, der kan være med til at udvikle og fremtidssikre branchen. Ud fra en ansvarlighedsdagsorden arbejder vi for at sikre branchen de bedste rammevilkår, og vi forsøger konstant at inspirere og oplyse vores medlemmer om, hvilke tiltag der kan iværksættes for at styrke ansvarligheden i driften.

DRC prioriterer at arbejde bredt med alle relevante aktører, da der er brug for alle gode hænder til i fællesskab at løfte branchen. Dette gælder både i forhold til dagligdagens udfordringer og i større politiske sager.

POLITISK ARBEJDE PÅ FLERE NIVEAUER

DRC’s interessevaretagelse spænder derfor bredt fra landspolitik til kommunalpolitik og inkluderer hele det embedsapparat og de nævn, der understøtter alle vigtige politiske beslutninger og lovforslag.

DRC er altid i felten for sine medlemmer og opfordrer derfor alle medlemmer til at kontakte os, hvis der er knaster eller modsætningsforhold, som vi politisk kan forsøge at fjerne eller begrænse. Det store fællesskab bag DRC giver en politisk stemme - en stemme som vi alle har et ansvar for bliver hørt. Dette er afsættet for DRC’s interessevaretagelse.

3 GODE RÅD TIL AT BLIVE MEDLEM AF DRC

  • Få juridisk rådgivning fra ende til anden
    DRC skaber overblik og indblik i alle de regler og krav, der stilles til dig som restauratør. Som medlem kan du på alle hverdage mellem kl. 9-16 få rådgivning fra DRC’s arbejds- og erhvervsjuridiske afdeling, der er specialiseret indenfor områder, som særligt kendetegner restaurationsbranchen. De sidder hver dag parate til at svare på dine spørgsmål om eksempelvis løn- og ansættelsesforhold, forpagtnings- og lejekontrakter, restaurationsloven, fødevarelovgivning m.v. Denne service er gratis for medlemmer. DRC's juridiske afdeling tilbyder desuden sagsbehandling og advokatbistand til fordelagtige medlemspriser.
  • Få indflydelse på branchens udvikling
    DRC arbejder konstant på at forbedre vilkårene for branchens udøvere og varetager dine interesser over for myndigheder og politikere på landsplan og regionalt. DRC er aktive i råd, nævn og udvalg, og er med til at sætte den politiske dagsorden i pressen. Det store fællesskab bag DRC giver en politisk stemme - en stemme som vi alle har et ansvar for bliver hørt.
  • Få adgang til gode samarbejdspartnere
    DRC forhandler på vegne af sine ca. 1500 medlemmer løbende indkøbsaftaler med de toneangivende samarbejdspartnere. Vi skaber kontakten og får den rigtige pris, så du både kan spare tid og penge. Med medlemskabet får du adgang til mere end 28 favorable indkøbsaftaler indenfor forsikringer, indløsning, non-food, gas, el m.m.

Hvis du vil vide mere eller booke et uforpligtende møde bedes du kontakte en af DRC’s lokale konsulenter.