Vælg en side

Nye værktøjer blev prøvet af i praksis

23. januar, 2026Branchen

Den 22. januar samlede DRC og Necto engagerede restauratører og andre aktører fra branchen til en formiddag med fokus på trivsel, oplæring og arbejdsmiljø, helt tæt på hverdagen i restauranter, caféer og barer.

Nye værktøjer blev prøvet af i praksis

Deltagerne fik lov at teste Nectos nye, gratis værktøjer, mens de stadig er under udvikling og give direkte input til, hvordan de bedst kan bruges i en travl drift.

Værktøjerne kan bl.a. hjælpe med at:

  • styrke trivsel og arbejdsglæde i teamet
  • gøre oplæring og onboarding lettere
  • skabe en mere robust og bæredygtig arbejdsplads

Spil, service og travle vagter

Et højdepunkt var test af Nectos nye mobile læringsspil, som er udviklet i samarbejde med Copenhagen Game Lab. Spillet er en træningsbane, som på en sjov og praksisnær måde øver håndtering af svære gæster, overblik i højt tempo og god service. Et oplagt redskab til især unge medarbejdere og godt til fælles refleksioner og dialog. Deltagernes erfaringer og feedback var guld værd og er med til at forme løsninger, der rent faktisk virker i branchen.

Derudover blev der præsenteret redskaber, som styrker samarbejde, arbejdsgange, trivsel og restitution i teamet.

Hvad nu?

Næste skridt er, at værktøjerne bliver testet yderligere, og virksomhederne kan allerede nu prøve dem hjemme i hverdagen.

Om Necto

Necto er en almennyttig organisation, der udvikler gratis og konkrete værktøjer til restaurationsbranchen – med fokus på trivsel, kvalitet og arbejdsglæde.

Nye værktøjer til branchen udviklet sammen med branchen

Vi er glade for at kunne støtte op om udviklingen af de nye værktøjer til branchen.

Til arrangementet hos DRC fik deltagerne mulighed for at teste nye trivsels- og oplæringsværktøjer før alle andre og få løsninger, der er udviklet med udgangspunkt i deres virkelighed. De var med til at forme værktøjer, der faktisk virker i en travl hverdag. Tak til alle deltagerne.

Vil du vide mere om

vores arbejde?