Vælg en side

Flere virksomheder fritages for bæredygtighedsrapportering

27. februar, 2026Bæredygtighed // Branchen // Jura

Erhvervsstyrelsen har sendt nye bekendtgørelser i høring, som betyder, at flere virksomheder fritages for bæredygtighedsrapportering (CSRD) allerede for regnskabsårene 2025 og 2026.

Er du fritaget?

Din virksomhed er fritaget, hvis den har:

  • mindre end 1.000 ansatte eller
  • mindre end 450 mio. € i nettoomsætning

 

Hvad skal du gøre i overgangsperioden?

Hvis du er undtaget, skal du i stedet i overgangsperioden (2025–2026) udarbejde en enkel redegørelse om samfundsansvar efter de tidligere §99a-regler – og altså ikke en fuld CSRD-rapportering. Samtidig bliver det muligt at afregistrere revisor/erklæringsudbyder uden ny generalforsamling. Ændringerne forventes at træde i kraft sidst i februar 2026.

Hvad betyder det for restauranter?

For langt de fleste restauranter, caféer og kæder betyder det:

  • Ingen CSRD-rapportering
  • Færre administrative krav
  • Lavere omkostninger
  • Mere fokus på drift og gæsteoplevelser

 

Finansiering og ESG:
Du kan stadig blive mødt af rapporteringskrav

Selvom CSRD-kravene lempes, kan du fortsat blive mødt af krav om ESG-data, rapportering og handlingsplaner i forbindelse med finansiering – fx ved dialog med banken. Det skyldes bl.a. finanssektorens forpligtelser efter EU’s taksonomiforordning og den finansielle regulering under Finanstilsynet, som kræver at bankerne kan dokumentere bæredygtighedsrisici og ESG-forhold hos deres kunder.

Vil du vide mere om

vores arbejde?