Vælg en side

Folkemødet kalder, DRC deltager i debatter

22. maj, 2026Branchen // Event // Politik

Vi sætter branchen på dagsordenen

Den 11.-13. juni 2026 løber Danmarks demokratifestival af stablen. Demokratiet skal fejres med dialog og debat under åben himmel i Allinge, og DRC er selvfølgelig til stede og aktiv i debatter.

DRC's politiske chef, Romy Andersen, deltager i Alkohol & Samfunds debat:
Kan sundhedsvæsenet holde til at håndtere vores alkoholkultur?

DRC's direktør, Torben Rosenstock, deltager i Ubers paneldebat:
Bekvemmelighed på menuen.

Derudover vil DRC's klima- og fødevarepolitisk chef, Jakob Zeuthen, også være til stede alle dage. 

Foto: Martin Thaulow

debatter med DRC

Alkohol & Samfund

- Kan sundhedsvæsenet holde til vores drukkultur?

Debatten sætter fokus på en overset årsag til, at sundhedsvæsenet er presset, nemlig alkohol. Nye tal viser, hvor stor en byrde den danske alkoholkultur er for sundhedsvæsenet, som i forvejen er i mangel på ressourcer. Derfor vil det blive debatteret, om det danske sundhedsvæsen fortsat kan holde til at håndtere den danske alkoholkultur. Den debat vil DRC's politiske chef være en del af.
 

Romy Andersen har en plads i Københavns Nattelivsudvalg, som er med til at sætte retningen for Københavns natteliv. Udvalget samler politikere, branche, beboere, kulturliv, brugere og myndigheder om udviklingen af et trygt, levende og bæredygtigt natteliv.

DATO: Lørdag den 13. juni 2026
TID: -
STED: A4 - Folkemødets Fællesscene

Fødevarer & madkultur

- Bekvemmelighed på menuen

Debatten handler om danskernes sundhed og takeaway. Færre danskere følger kostrådene, og takeaway får ofte skylden. Men er den beskyldning berettiget? Eller glemmer vi, at takeaway også kan være både sundt, nærende og bæredygtigt? Debatten undersøger derfor, om bekvemmeligheden ved takeaway er et folkesundhedsproblem eller blot et vilkår i det moderne familieliv, om leveringsplatforme kan være med til at fremme sundheden, og hvilken betydning de nye vaner har for restauranterne. Den debat deltager DRC's direktør i.

DATO: Torsdag den 11. juni 2026
TID: -D5 - Geelmuyden Kiese på Brandstationen

Eksperter med holdninger

Hos DRC har vi eksperter med holdninger, og vi deler gerne ud af viden og meninger til årets folkemøde. Tøv ikke med at række ud til vores folkemødehold:

Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef, har baggrund som biolog, forsker og forfatter til flere bøger om mærkningsordninger. Han bidrager med viden om grøn omstilling, herunder bæredygtige emballager, grønne fødevareindkøb og certificeringer og mærkningsordninger.

Kontakt Jakob på: jaz@thehost.dk
 

Romy Andersen, politisk chef, har indgående viden om restaurationsbranchens vilkår – fra udenlandsk arbejdskraft og arbejdsklausuler og den danske model. Hun arbejder også med tryghed i nattelivet og de udfordringer, virksomheder møder i mødet med kommunale regler og udeservering.

Kontakt Romy på: roa@thehost.dk

Torben Hoffmann-Rosenstock, direktør, er en erfaren debattør med indgående kendskab til branchens rammevilkår. Han bidrager især med viden om platformsøkonomi, udbringningstjenester, madspild, kontantfrivillighed og erhvervslivets retssikkerhed.

Kontakt Torben på: thr@thehost.dk

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?