Vælg en side

DRC byder den nye regering velkommen

4. juni, 2026Branchen // Politik

Danmark har fået en ny regering

Endelig landede forhandlingerne, og onsdag den 3. juni 2026 fik Danmark en ny regering, bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. I DRC har vi ventet i spænding på det nye regeringsgrundlag og på at få indsigt i den nye regerings ambitioner for de danske restauranter, caféer og hotellers rammevilkår.

Positive takter, men også mangler

Regeringsgrundlaget 2026 indeholder flere positive og grønne takter for restaurationsbranchen – men også nogle klare mangler.
 
Det er positivt, at der lægges op til lavere selskabsskat og bedre investeringsvilkår. Det kan give mere råderum til udvikling og vækst i en branche præget af høje omkostninger og et begrænset økonomisk spillerum.
 
Der er også gode signaler i ønsket om regelforenkling og færre administrative byrder – noget mange restauratører mærker i hverdagen.
EPX er et andet vigtigt skridt. Mere fokus på praksisnære uddannelser er helt afgørende, hvis vi skal sikre fremtidens arbejdskraft i branchen.
 
 
Samtidig er det positivt, at regeringen vil styrke en national fødevarestrategi med fokus på selvforsyning af frugt, grønt og bælgfrugter. Det kan styrke både råvarer, kvalitet og forsyningssikkerhed i branchen.
På den anden side mangler der stadig svar på nogle centrale områder:
Det ser blandt andet ud til, at adgangen til international arbejdskraft i høj grad ud til at blive koblet til certificerede og overenskomstdækkede virksomheder – hvilket kan udelukke en stor del af restaurationsbranchen.
 
Overordnet er der gode takter – men også tydelige blinde vinkler, når det kommer til vores branche.
DRC ønsker den nye regering og de 21 ministre velkommen.
Vi glæder os til nye stærke samarbejder.

Vil du vide mere om

vores arbejde?