Vi belyser branchens perspektiver
DRC ønsker at bidrage til en nuanceret offentlig debat med vores faglige viden og indsigt i hotel- og restaurationsbranchen. Vi belyser branchens perspektiver og arbejder for bedre rammevilkår. Se et udvalg af vores seneste mediebidrag nedenfor.
19/8-2026
Aktør: Efter 17 år er det på tide med en permanent bevilling til spisemærket
Spisemærket er vigtigt for den grønne omstilling, og mærkets overlevelse bør ikke være baseret på årlige politiske forhandlinger, men på en permanent finansiering, skriver DRC's klima- og fødevarepolitiske chef, Jakob Zeuthen, i sit debatindlæg i Altinget.
14/8-2026
Dansk Cater og DRC forlænger partnerskab om frugt og grønt
Vi fortsætter og udvider vores partnerskab med Dansk Cater frem til 2030. Formålet med samarbejdet er at samle hele foodservice-værdikæden om at styrke produktion, afsætning og anvendelse af dansk frugt og grønt. DRC’s klima- og fødevarepolitiske chef, Jakob Zeuthen, fortsætter som projektansvarlig. FødevareWatch har skrevet om samarbejdet.
Stop Spild Af Mad fylder 18 år
DRC’s direktør, Torben Hoffmann Rosenstock, er bestyrelsesmedlem i foreningen Stop Spild Af Mad, som arbejder med forebyggelse og minimering af madspild i hele værdikæden. Organisationen fylder 18 år den 31. juli 2026. Som medlem af bestyrelsen arbejder Torben for at bygge bro til restaurationsbranchen og sætte fokus på reduktion af madspild i branchen.
30/7-2026
Branche slår alarm: Lønkrav kan bremse jagten på udenlandske kokke
DRC's juridiske direktør, Sabine Boiskau Andersen, advarer om, at for høje beløbsgrænser gør det sværere at hente udenlandsk arbejdskraft. Hun har udtalt sig til Børsen, efter det er kommet frem, at lønsatserne er blevet reguleret for højt i forhold til lønudviklingen.
14/7-2026
Restauranter forsømmer at jagte grøn gevinst
DRC's klima- og fødevarepolitisk chef, Jakob Zeuthen, har talt med FødevareWatch om resultaterne fra DRC's Bæredygtighedsanalyse: ”Vi kan se i analyserne at en stor andel af restauranter køber grønt ind, men kommunikerer det ikke overfor gæsterne og går dermed glip af salg”.
13/7-2026
Direktøren for Danmarks restauranter giver en opsang til S-borgmester
Det har vist sig, at borgmester Lasse Frimand Jensens påstand om, at manglende overenskomster koster Aalborg vækst, ikke har kunnet dokumenteres. DRC’s direktør, Torben Hoffmann Rosenstock, har udtalt sig om sagen til Jyllands Posten.
29/6-2026
Brancheorganisation: Aalborg-borgmester bør sende nyt brev efter 3F-sag
DRC’s direktør, Torben Hoffmann Rosenstock, kritiserer Lasse Frimand Jensen (S) for at skabe unødig utryghed med et omstridt brev til restauratører –og opfordrer borgmesteren til at genudsende en præcisering på kommunalt papir.
29/6-2026
En grov overtrædelse, lyder juraprofessors vurdering af borgmesters 3F-brev
DRC’s direktør, Torben E. Hoffmann Rosenstock, og formanden for Aalborg restauratørforening, Henrik Foget Jensen, udtaler til TV2Nord: “Borgmesteren bevæger sig ind på restauratørernes banehalvdel, ikke som samarbejdspartner, men som part og det er utrolig uhensigtsmæssigt”
20/6-2026
Restaurationer frygter at blive forbigået i nye momsplaner
DRC's politiske chef, Romy Andersen, har udtalt sig til FødevareWatch om, hvilken betydning nulmoms på frisk frugt og grønt og differentieret moms på generelle fødevarer kan have for café- og restaurationsbranchen.
16/6-2026
Restaurationsbranchen kritiserer Lasse Frimand for pres om overenskomster
DRC's debatindlæg skrevet i samarbejde med Aalborg restauratørforening omtales i lokalavisen. Her understreger vi i DRC, at samarbejde med kommunen er vigtigt, men at det skal ske uden politisk pres og med respekt for virksomhedernes selvbestemmelse.
9/5-2026
Restaurantbranche langer ud efter borgmester: 'Har overtrådt en grænse'
Aalborgs borgmester har sammen med 3F opfordret byens restauranter til at tegne overenskomst. I DRC mener vi, at det er et unødvendigt og usagligt pres at lægge på branchen. Derfor er vi gået sammen med Aalborg restauratørforening og skrevet et debatindlæg, som er bragt i TV2 Nord.
7/5-2026
S-borgmester kritiseres for at opfordre til overenskomst: “Det hører ingen steder hjemme"
Netavisen Pio omtaler DRC's nyhedsartikel, hvor vi kritiserer, at Aalborgs borgmester løber 3F's ærinder: "Vi tager klart afstand fra den form for indblanding"
6/5-2026
Uber udfordrer Wolt: Restauranter jubler over udsigt til konkurrence
Uber Eats er kommet til Danmark. Det betyder, at Wolt langt om længe får konkurrence. DRC’s juridiske direktør, Sabine Boiskau Andersen, har udtalt sig om sagen i et interview i Politiken.
14/4-2026
DRC ser positivt på ny spiller i markedet for madudlevering
FødevareWatch har skrevet om DRC's holdning til Uber Eats indtog på det danske marked. Her kritiserer DRC's juridiske direktør, Sabine Boiskau Andersen, Wolts dominerende position på markedet.
15/4-2026
Grøn bølge i restauranter drives af faglighed - ikke krav udefra
FødevareWatch skriver, at DRC’s Bæredygtighedsrapport viser flere tendenser på det grønne område, herunder en stærk forventning om, at planterige, økologiske og sæsonbaserede retter vil fylde mere.
2/3-2026
Ny brancheanalyse fra DRC: Grøn omstilling på restaurantmenuerne drives af faglighed – ikke af pres
DRC's Bæredygtighedsrapport 2025 viser, at grønne og planterige retter vinder frem i de professionelle køkkener. Omstillingen er drevet af faglighed, ikke krav udefra. FødevareFOKUS har skrevet om analysens resultater.
26/2-2026
Brancheforening klagede over Wolts prisklausul: "En kæmpe dag"
Tre år efter vi i DRC indsendte en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Wolt Danmarks prisklausul, giver de restauranterne mere frihed på pris-sætningen. DRC’s direktør, Torben E. Hoffmann Rosenstock, har udtalt sig til Fødevarewatch.
18/11-2025
Har du en pressehenvendelse eller generelle spørgsmål om branchen?
Har du spørgsmål vedrørende organisationens mærkesager og synspunkter, eller ønsker du en udtalelse fra DRC, bedes du kontakte vores kommunikationskonsulent, Clara Christine Danholt, på mail: ccd@thehost.dk eller tlf.: 53 68 98 89.
Kontakt os
København
Danmarks Restauranter og Caféer
Skindergade 7, 3. sal
DK-1159 København K
Mail: drc@thehost.dk
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315
Odense
OFF13
Thujavej 13
DK-5250 Odense SV
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315
















