DATO: 9. november 2026
TID: Kl. 10.00-15.00
STED: Miljøstyrelsen, Lerchesgade 35, 5000 Odense C
Hvordan får vi genbrugsemballage til takeaway til at fungere i praksis?
Det undersøger vi til Partnerskab for takeaway-emballages årskonference i Odense den 9. november 2026, hvor aktører på tværs af værdikæden samles. Og du er inviteret.
DRC er en del af Partnerskabets styregruppe, som samler en række centrale organisationer og virksomheder omkring arbejdet med at fremme genbrug af takeaway-emballage.
Læs mere om Partnerskabet her: https://partnerskabfortakeawayemballage.dk/
Til konferencen gør vi status på, hvor vi står med genbrug af takeaway-emballage i Danmark, og hvad der konkret skal til for at komme videre.
EU's kommende krav banker på døren, og det betyder, at takeawaybranchen inden for få år skal være klar med genbrugsløsninger. Derfor sætter vi fokus på både de muligheder og udfordringer, I møder på vejen mod mere genbrug.
Det får du med hjem
På konferencen får du blandt andet:
- Ny viden og de første resultater fra Partnerskabets arbejde
- Erfaringer fra konkrete pilotprojekter med genbrugsemballage
- Indblik i de vigtigste barrierer og muligheder, som lige nu er afgørende for, om genbrug kan fungere i større skala.
- Mulighed for at møde andre på tværs af værdikæden og præge, hvad Partnerskabet skal arbejde videre med i 2027.
Men konferencen skal ikke kun gøre status. Vi vil også bruge dagen til at samle perspektiver fra virksomheder, kommuner, myndigheder, systemoperatører og andre centrale aktører og få deres input til, hvor Partnerskabet især bør sætte ind i 2027.
Men hvis løsningerne skal fungere i praksis, er der brug for endnu flere erfaringer, perspektiver og konkrete input fra jer.
Arbejder du med takeaway, emballage, genbrug, affaldsforebyggelse eller rammerne for fremtidens genbrugsløsninger, håber vi derfor at se dig i Odense den 9. november.
Praktisk
Der vil være let morgenmad og kaffe fra kl. 9.30. Det officielle program løber fra kl. 10.00 til 15.00. I løbet af dagen serveres der frokost og forfriskninger, og efter programmet er der mulighed for at fortsætte samtalerne og netværke.
Det er gratis at deltage.