Beløbsordningen sænkes ikke fra 1. december på grund af folketingsvalget
22. november, 2022Branchen // PolitikMange af jer har allerede modtaget nyheden, men vi sender lige en opfølgning, så der er klarhed om, at man alligevel ikke kan søge om udenlandsk arbejdskraft til den sænkede grænse fra 1. december 2022. Det fremgik ellers fra det politiske aftalepapir fra 29. juni 2022, at:
”Den internationale rekruttering styrkes ved at nedsætte beløbsgrænsen midlertidigt til 375.000 kr. i en afgrænset periode på tre år gældende fra 1. december 2022. Det står klart, efter regeringen har indgået en bred aftale om international rekruttering på rimelige danske arbejdsvilkår…”.
Læs mere om aftalepapiret fra juni her.
Beløbsgrænsen er netop nu og frem til en vedtagelse af den politiske aftale 448.000 kr. - og indeksreguleres som normalt 1. januar.
Hvad venter vi på?
Fordi folketinget endnu ikke havde nået at vedtage det pågældende lovforslag inden valget, er det nu udskudt indtil, der er indsat en ny regering og udpeget en minister inden for området. Som I sikkert har set, har vi, som mange andre brancheorganisationer, været ude og appellere til, at man allerede forbereder lovforslaget og sætter det øverst på dagsordenen, når man har nedsat en regering. Udenlandsk arbejdskraft er højt på dagsordenen i DRC – og i forhold til beløbsgrænsen kæmper vi fortsat for, at den nedsatte grænse skal gøres permanent, eller at man fjerner formodningsreglen.
Læs mere om vores politiske kamp for bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft: