Branchemøde: Stop chikane og krænkende adfærd i restaurationsbranchen
12. november, 2020Bæredygtighed
TIRSDAG D. 8.12.2020 • KL. 13:00 - 15:00 • STED: ONLINE I TEAMS
Flere og flere står i øjeblikket frem i medierne med oplevelser om krænkende adfærd på deres arbejdsplads - også i restaurationsbranchen.
DRC arbejder for at fremme en restaurationsbranche fri for chikane og krænkende adfærd. Det gør vi i tæt samarbejde med branchen og andre relevante aktører for at forbedre vilkårene for medarbejdere og gæster. Det er en del af DRC’s arbejde med samfundsansvar og forpligtelsen til at respektere menneskerettighederne.
Derfor vil DRC gerne invitere dig og andre restauratører til en fælles drøftelse på tværs af branchen om en skærpet indsats på dette område. Kun sammen kan vi ændre kulturen. For at give os et bredere indblik i den nuværende situation om chikane og krænkende adfærd i branchen, gæster antropolog og institutleder på Institut for Antropologi på KU, Bjarke Oxlund, mødet. Bjarke Oxlund er tidligere chefkonsulent og teamleder ved det danske Institut for Menneskerettigheder, hvorfra han bl.a. har forsket i krænkelseskultur i netop restaurationsbranchen, og var i efteråret 2019 med til at udgive rapporten Sexchikane mod elever i Hotel- og Restaurationsbranchen – En analyse af omfang og håndtering set fra elevens perspektiv.
PROGRAM
Kl. 13:00 Velkomst og introduktion
Kl. 13:10 Ekspertoplæg: Branchespecifikke data og karakteristika
v. antropolog Bjarke Oxlund
Kl. 13:45 Vejledning om chikane og krænkende adfærd
Kl. 14:15 Fælles drøftelser om konkrete initiativer
Kl. 14:50 Opsamling
TILMELD DIG HER
Tilmeld dig senest d. 4. december via ovenstående link. Da mødet foregår online er tilmelding obligatorisk.