En længe ønsket udvidelse af bestyrelsen i Danmarks Restauranter & Caféer, DRC, blev en realitet ved bestyrelsesmødet tidligere på måneden. Her blev de to nye bestyrelsesmedlemmer Kim Rahbek Hansen og Ronni Lundegaard præsenteret.
Det er et par prominente navne, som vi i DRC har sagt velkommen til i vores bestyrelse.
Kim Rahbek Hansen, der nok er mest kendt som grundlægger af sushi-kæden Sticks ’n Sushi og nu som Formand i Falsters Kyst, formand for Business Lolland-Falster og FOOD og ejer af det det økologiske landbrug Ellevang på Falster. Han har igennem de sidste par været tilknyttet REGA som talsperson, en rolle han fastholder samtidig med at han indtræder i bestyrelsen i DRC.
Ronni Lundegaard som også er formand for Foreningen Danmarks Frokost- og Cateringleverandører, DFCL under DRC, er grundlægger og ejer af Choicefood. En stor frokost- og cateringleverandør, der i årevis har haft stor fokus på den sociale bæredygtighed ved at ansætte folk, der af den ene eller anden årsag står på kanten af arbejdsmarkedet. Ligeledes er Choicefood en stor spiller når det kommer til bespisning af eventbranchen.
I DRC er vi meget begejstrede over at kunne byde velkommen til to så store kapaciteter i vor bestyrelse.
Bestyrelsen i Danmarks Restauranter & Caféer består herefter, udover de to nye, således af bestyrelsesformand Jacob Niebuhr, næstformand Mikele Volpi, Sandra Marquardsen, Mai Kappenberger, Carsten Petersen, Dorthe Witting og Rasmus Frederiksen.