Vælg en side

DRC arbejder på ny medlemstype i 2024

Branchen

Som følge af et stigende behov for dybere rådgivning i komplicerede sager blandt DRCs medlemmer, indstillede DRCs bestyrelse, i forbindelse med generalforsamlingen den 25. april 2024 i Århus, at DRC fremadrettet skal kunne tilbyde sine medlemmer et udvidet medlemskab, et full-service, som supplement til det medlemskab, som kan tegnes i DRC i dag. Indeholdt i det nye medlemskab vil bl.a. være retssagsførelse, konkret sagsbehandling og omfattende ESG-rådgivning. Det nye medlemskab vil ikke betyde en forringelse af det allerede eksisterende, men skal ses som et tilbud til de medlemmer, der har behov for mere rådgivning end den de allerede kan få i dag med deres eksisterende medlemskab. Med et nyt full-service medlemskabet, gives DRCs medlemmer mulighed for at samle flere af deres aktiviteter hos DRC, som på denne måde kan udstrække rådgivningen til flere områder. Vi håber man vil tage godt imod det nye medlemstilbud, som vi forventer at kunne introducere inden udgangen af 2024.

På generalforsamlingen den 25. april gennemførtes flere vedtægtsændringer, som kan findes her: DRC | DRC vedtægter (thehost.dk)

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.