Vælg en side

DRC i bestyrelsen for nyt grønt initiativ

26. august, 2026Bæredygtighed // Branchen

Green Together skal fremme grøn turisme

DRC's klima- og fødevarepolitiske chef, Jakob Zeuthen, er blevet medlem af bestyrelsen i den nyetablerede organisation Green Together, der skal fremme bæredygtig turisme i Danmark ved at styrke den grønne omstilling og forretningsudvikling inden for oplevelser, kultur, fødevarer og bæredygtighed.

Om Green Together

Green Together er netop blevet lanceret med ambitionen om at samle aktører fra hele værdikæden om konkrete løsninger, der kan gøre den grønne omstilling lettere og mere effektiv. Organisationen er stiftet af Mikal Holt Jensen, og bestyrelsen består af repræsentanter fra blandt andet hotel-, konference- camping-, kultur-, idræts-, forsknings- og restaurationssektoren.

DRC i bestyrelsen

Med Jakob Zeuthens deltagelse får restaurationsbranchen en stemme ved bordet, når der skal udvikles fælles løsninger og sættes retning for den grønne omstilling inden for turisme og oplevelser. Derudover vil Jakob bidrage med sin faglige viden om sammenhængen mellem klima, fødevarer, forbrug og grøn omstilling.

“Jeg er rigtig glad for at blive en del af Green Togethers bestyrelse, hvor jeg blandt andet vil fortsætte arbejdet for mere grøn og planterig mad. Vi skal have knækket det paradoks, der i dag står i vejen for, at flere vælger planterige retter,”

Jakob Zeuthen

Klima- og fødevarepolitiske chef, DRC

Den kommende tid vil Green Together arbejde på at opbygge og styrke samarbejder med virksomheder, organisationer og andre aktører i hele landet gennem en række møder og besøg.

Turistmonitor har skrevet om organisationen. Læs artiklen her.

Vil du vide mere om

vores arbejde?