Vælg en side

DRC og Bryggeriforeningen inviterer til ESG-dagen

Bæredygtighed // Branchen

Det systematiske arbejde med ESG er allerede virkelighed for alle store virksomheder i Danmark. Snart vil det også være tilfældet for alle mindre. For krav om ansvarlighed, bæredygtig og grøn omstilling er stigende fra gæster, leverandører, banker, investorer og myndigheder - og der er mange flere på vej. 

Vi alle kan og skal gøre en forskel, men hvordan kommer man i gang? Og hvordan forbereder vi os på den anseelige mængde lovgivning og krav, der er på vej?

Kom med til ESG-DAGEN og lad dig inspirere af de virksomheder, som allerede arbejder strategisk med samfundsansvar og bæredygtighed og få overblik over lovgivning, samt hvilke værktøjer, der kan gøre arbejdet lettere for dig og din virksomhed.

 

Hvornår?
29. august fra kl. 9.00 – 16.00

Hvor?
SOHO, Kødbyen, Flæsketorvet 68, 1711 Kbh. V.

 

PROGRAM

8.30 - 9.00 Ankomst, kaffe og netværk

 

9.00- 9.15 Velkommen ved Torben Hoffmann-Rosenstock, Direktør i DRC, og Nick Hækkerup, Direktør i Bryggeriforeningen

 

9.15- 9.45 Hvorfor skal min virksomhed interessere sig for bæredygtighed?

Hør hvorfor samfundet og alle virksomheder blive tvunget til at arbejde med den bæredygtige omstilling. Og om hvordan EU stiller krav til den finansielle sektor, der stiller krav videre til virksomheder, og hvilken betydning det får for dine muligheder for finansiering. Og hør hvordan man kan få kravene til at give kommerciel mening.

Jesper Langborg Jensen er Senior ESG-rådgiver og har arbejdet med virksomhedsrådgivning og vurdering de seneste 13 år i Danske Bank og Nordea. De seneste 5 år med fokus på ESG, herunder uddannelse af Danske Banks erhvervsrådgivere og erhvervskunder. Jesper er for nyligt blevet selvstændig ESG-rådgiver i Amplified Advisory, og vil fortælle om den bæredygtige udvikling, cirkulær økonomi, EU-lovgivning, den finansielle sektors rolle og krav, samt hvordan ESG kan skabe kommerciel værdi.

9.45-10.15 Hvordan kan vi komme i gang med ESG-arbejdet?

Virksomhedsguiden og Erhvervshus Hovedstadens arbejde med ESG

Senior Forretningsudvikler Anne Brøndsted Nielsen fra Erhvervshus Hovedstaden giver indsigt i Virksomhedsguiden og fortæller, hvordan virksomheder bedst kommer i gang med ESG-arbejdet.

Anne Brøndsted Nielsen har en lang international erfaring fra lokale og globale ledelsespositioner i større internationale koncerner som blandt andre Carlsberg og Royal Unibrew og har derfor et godt kendskab til såvel bryggeri- som restaurationsbranchen.

10.15-11.00 Case: Sticks’n’Sushi

Det konkrete og strategiske arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed. I oplægget vil Kristina fortælle om hvordan de hos Sticks’n’Sushi konkret har grebet opgaven an med at minimere deres negative aftryk imens de har skabt værdi for deres interessenter.

Kristina Kühl (Master i innovation og entreprenørskab fra CBS) har siden 2016 arbejdet med firmaers ansvarlighed og påvirkning af mennesker og miljø i tekstil-, forsvars- og nu restaurationsbranchen. Som CSR Manager hos Sticks’n’ Sushi leder hun agendaen for samfundsansvar og bæredygtighed for kædens 25 restauranter i København, London og Berlin.

11.00-11.15   Kaffepause

11.15-12.00 Case: Ebeltoft Gårdbryggeri

En fortælling om grøn omstilling på et bryggeri. Ebeltoft Gårdbryggeri er et lille familieejet bryggeri, der brygger sodavand og øl. De arbejder med de bedste råvarer, de kan finde.

Thomas Risager har været med på omstillingen hos Ebeltoft Bryggeri og vil give indsigt i, hvordan de har grebet det an. Thomas Riisager tager udgangspunkt i kortlægning af en virksomheds processer. Det er en af de mest effektive måder at komme i gang med at finde de steder, hvor det kan betale sig at dreje en virksomhed i en mere bæredygtig retning.

12.00-12.45 Grøn kommunikation - Hvad siger Forbrugerombudsmanden?

Frank Hellensberg vil fortælle om rammerne og retningslinjerne for markedsføring om bæredygtighedsinitiativer. Hvordan fortæller man den gode historie og hvordan kommunikerer vi relevant og korrekt til kunderne omkring initiativer. Hvad er vigtigt, når man begynder med den grønne kommunikation? Og vi laver en fælles case i den grønne kommunikations agenda.

Frank Hellensberg er fra Sustainspartners og har arbejdet med kommunikation, forretningsudvikling og branding i 25 år. ​De sidste 5 år har han hjulpet virksomheder med strategier som bidrager til den grønne omstilling.

12.45-13.15 Frokost

13.15-14.00 Plastic Change om emballage, lovgivning og kommunale projekter

Louise Lerche-Gredal vil give indsigt i Plastic Change’s arbejde med at rådgive blandt andet danske virksomheder og kommuner om løsninger med særligt fokus på Upstream Innovation. Derudover vil Louise fortælle om nuværende og kommende lovgivning inden for emballage, grøn markedsføring, affald.

Louise Lerche-Gredal (advokat, Master i Kommunikation, MBA) har siden april 2019 været administrerende direktør for miljøorganisationen Plastic Change.

14.00 -14.45 Case: En cirkulær virksomhed vi alle kender; Dansk Retursystem

Hvordan arbejder en cirkulær økonomisk virksomhed med CSR/ESG, og hvordan forbereder vi os på ESG-rapporteringen?

Miljøchef Hanne Svenningsen og Jurist Stine Ullman-Poulsen vil tage os ind bag flaskeautomaten, og fortælle om en dansk genanvendelses-succes. 93% af alle flasker og dåser kommer retur og kvaliteten i materialerne er i top. Dansk Retursystem er non-profit.

14.45 – 15.00 Kaffepause

15.00- 16.00 Digitalt værktøj til bæredygtighedsrapportering og væsentlighedsvurdering

Workshop og introduktion til Valified-platformen – Hvad er væsentlige branchemålepunkter i en ESG-Rapport?

Valified er en dansk digital platform til ESG-rapportering som følger EU-standarder for rapportering. Platformen Indeholder desuden en brugervenlig CO2-beregner. CO2-beregneren opdateres dynamisk og dækker Scope 1, 2 og 3 og er baseret på Klimakompassets metode

Valified v. Consultant Dorte Kurek og Head of Customer Mia Lena Engebretsen

 

ESG-DAGEN er gratis.

No shows (afbud senest 48 timer før) kr. 395,-

Senest tilmelding 22.8.2023

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.