Igen i år deltager DRC i en række debatter på Folkemødet, som omhandler emner, der har betydning for restaurations-, café- og nattelivsbranchen.
DRC’s politiske chef, Romy Andersen, deltager i en debat om danskernes alkoholkultur og de mange alkoholrelaterede ambulancekørsler. Baggrunden for debatten er blandt andet nye tal, som viser, at en betydelig del af ambulancekørslerne i Danmark kan relateres til alkohol – særligt blandt unge.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvilket ansvar har restaurationsbranchen, og hvad kan vi gøre for at bidrage til et mere trygt og ansvarligt natteliv?
Det er et spørgsmål, vi tager alvorligt i DRC. For selvom restaurationsbranchen allerede er underlagt omfattende regler og krav om ansvarlig udskænkning, er der ingen tvivl om, at vi som branche både kan og skal være en del af løsningen.
Samtidig er det vigtigt, at debatten bliver nuanceret. For hvis vi skal lykkes med at reducere antallet af alkoholrelaterede ambulancekørsler, kræver det, at vi ser på hele alkoholkulturen og det fælles ansvar, der følger med.
Nedenfor kan du læse DRC's perspektiv på debatten.
Kan sundhedsvæsenet holde til vores drukkultur? Ja – men kun hvis vi alle tager ansvar
Debatten om alkohol og sundhedsvæsenets belastning er vigtig.
Når vi hører, at tusindvis af ambulancekørsler hvert år er alkoholrelaterede, og at en betydelig del vedrører unge mennesker, er det naturligt at spørge, om vi som samfund kan gøre det bedre.
”Mit svar er ja,” siger Romy Andersen.
”Ambulancerne skal være til rådighed for dem, der har brug for dem. Derfor bør vi også have en ambition om at reducere antallet af alkoholrelaterede ambulancekørsler. Ikke fordi alkohol i sig selv er problemet, men fordi ingen ønsker, at mennesker ender i situationer, hvor deres sikkerhed eller sundhed er truet,” fortsætter hun.
Restaurationsbranchen tager allerede et stort ansvar
Når debatten falder på nattelivet, er det vigtigt at huske, at restaurationsbranchen allerede er blandt de mest regulerede aktører på området.
Vi må ikke servere alkohol til personer under 18 år. Vi har samtidig både ret og pligt til at afvise gæster, der er for berusede til at blive serveret yderligere alkohol.
Det gør vi også.
Ingen restauratør har interesse i at bidrage til uansvarlig druk. Tværtimod. Vi ønsker glade gæster, gode oplevelser og et trygt natteliv.
Restaurationsloven og de lokale restaurations- og nattelivsplaner stiller klare krav til ansvarlig drift. Mange steder er der uddannede dørmænd, som er med til at skabe tryghed, forebygge konflikter og holde øje med gæsternes trivsel og adfærd.
Samtidig risikerer restauratører alvorlige konsekvenser, hvis de ikke lever op til deres ansvar. I sidste ende kan en alkoholbevilling blive begrænset eller frataget, hvilket for mange virksomheder vil være eksistenstruende.
Derfor tager branchen ansvaret alvorligt.
Drukkulturen starter ikke i nattelivet
Hvis vi ser på tallene, er det især unge mellem 15 og 24 år, der fylder i statistikkerne over alkoholrelaterede ambulancekørsler.
Det fortæller os noget vigtigt.
Drukkulturen opstår ikke, når unge træder ind på et værtshus eller en natklub første gang. Den er ofte etableret længe før.
De fleste danskere møder alkohol gennem venner, familie, privatfester eller sociale arrangementer. Derfor kan vi ikke placere ansvaret alene hos nattelivet.
Hvis vi ønsker at ændre adfærd, må vi også se på de normer og forventninger, som unge møder tidligere i livet.
Vi har alle et ansvar
Når en ung person ender i en situation, hvor en ambulance bliver nødvendig på grund af alkohol, bør vi også spørge:
Hvor var vennerne?
Hvor var fællesskabet?
Hvor var de voksne?
For når vi går i byen sammen, har vi også et ansvar for hinanden.
Hvis Ida bliver dårlig, bør det første instinkt være at hjælpe hende, blive hos hende og sørge for, at hun kommer sikkert hjem. Det gælder både til en privatfest og i nattelivet.
Ansvar handler ikke kun om lovgivning. Det handler også om kultur.
En sund alkoholkultur bygger på, at vi passer på hinanden.
Detailhandlen bør også være en del af debatten
Når vi diskuterer alkohol og ansvar, bør vi samtidig se på hele alkoholens vej gennem samfundet.
En stor del af unges alkoholforbrug finder sted uden for restauranter, barer og natklubber. Alkohol købes i detailhandlen og indtages til privatfester, i parker, på gader og til såkaldte posefester.
Her er der ikke personale, dørmænd eller værter til at holde øje med situationen, når alkoholen først er solgt.
Derfor giver det mening, at diskussionen om ansvar ikke alene rettes mod nattelivet, men også ser på, hvordan vi som samfund håndterer alkohol bredere.
Unge drikker faktisk mindre
Samtidig er det vigtigt at holde proportionerne.
Meget tyder på, at unge i dag drikker mindre end tidligere generationer.
Vi ser også, at mange unge i stigende grad bruger caféer og restauranter som sociale mødesteder, hvor fokus er samvær, mad og gode oplevelser frem for druk alene.
Det er en positiv udvikling, som vi bør understøtte.
Lad os skabe en sund alkoholkultur – ikke en skamkultur
Hvis vi gør alkohol til et tabu eller fremstiller hele den danske alkoholkultur som et problem, risikerer vi at skubbe unge væk fra de rammer, hvor der faktisk er voksne til stede og ansvarlige værter.
Løsningen er ikke at udskamme - løsningen er oplysning, ansvar og fællesskab.
I DRC mener vi, at restaurationsbranchen allerede tager et stort ansvar for sine gæster. Men vi anerkender også, at vi altid kan blive bedre.
Derfor bakker vi op om initiativer, kampagner og samarbejder, der kan styrke ansvarlig alkoholadfærd.
Målet er fælles:
At færre mennesker ender i en ambulance på grund af alkohol – og at flere får gode, trygge og ansvarlige oplevelser, når de mødes om et glas.
Oplev Romy Andersen i debatten:
’Kan sundhedsvæsenet holde til at håndtere vores alkoholkultur?’
lørdag den 13. juni 2026, klokken: 10:00-10:45 på A4 - Folkemødets Fællesscene.