Vælg en side

DRC’s politiske chef: ”Skuffende og virkelighedsfjernt fra ministeren”

19. august, 2021Politik

PRESSEMEDDELSE

Før sommerferien tog Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) initiativ til at samle branchen om en fælles appel til Skatteminister Morten Bødskov. Her forklarede vi, SMVdanmark, Dansk Erhverv, HORESTA og Dansk Industri hvordan virksomheder har lånt omkring 32 mia. kr. gennem momslån, lån til AM-bidrag og udskudt betaling af A-skat under coronakrisen. Den 1. november forfalder lån for i alt 7,4 mia. kr., mens virksomhederne skal betale yderligere 13,4 mia. kr. den 1. februar 2022, viser tal fra Skatteministeriet.

DRC sendte den 20. juli et brev til skatteministeren med forslag om bl.a. at indføre en afdragsordning med en løbetid på seks år med en lav, om end progressiv rente og uden om banklån, fordi mange restauranter, hoteller caféer og nattelivsvirksomheder ikke længere kan kreditvurderes. Sammen bad brancheorganisationerne om at den politiske beslutning om en total nedlukning som havde affødt en gældskrise også ville udfolde sig i en politisk løsning på netop gælden.

Morten Bødskov siger blandt andet i brevet:
"Derudover har jeg noteret mig, at flere banker har meldt ud, at de har gode kreditfaciliteter til rådighed. På den baggrund er det mit håb, at mange virksomheder kommer stærkt igen i en svær situation" og fortsætter:

"Samlet set ser det heldigvis ud til, at Danmark kommer godt gennem krisen og kan se frem til en pæn vækst både her i 2021 og 2022, samtidig med at det går godt på arbejdsmarkedet, og flere kommer i beskæftigelse"

Igen viser regeringen en skuffende mangel på indsigt med tilstanden i oplevelsesbranchen. ”Gælden er større end nogensinde – og det samme er manglen på arbejdskraft, som har gjort at restauratører landet i disse dage ser på hvornår og hvor de kan indføre lukkedage, fordi de simpelthen ikke kan få medarbejdere nok. I en tid, hvor omsætningen er altafgørende, for at indhente en lille del af den store opbyggede gæld – og samtidig få økonomi til at betale den offentlige gæld i foråret og ultimo 2022 er ministerens svar katastrofalt for branchen”, udtaler Freja Brandhøj, politisk chef i DRC og fortsætter:

”Det kan godt være at coronakrisen er ved at være forbi, men gældskrisen er kun lige begyndt. Og ud over den offentlige gæld som vi efterlyser en afvikling på, så ligger der også gæld til bankerne, udlejerne mv. og behandlingstiderne på kompensationen er fortsat flere måneder, hvor restauratørerne ikke ved om de får en krone for de seneste mange måneders nedlukning. Det er gæld som er opbygget, fordi branchen har udvist samfundssind og investeret massivt i arbejdspladser og være med til at holde hånden under medarbejdernes privatøkonomi. Det er helt urimeligt at Skatteministeriet giver en kold skulder til erhvervslivet i denne sag, men det er noteret”.

Nu vil DRC afsøge om afvikling og omstrukturering af danske restauratører og oplevelsesbranchen en del af en mere bevidst strategi og forsøge at målrette deres rådgivning efter det. En ting er klart, der er – heller ikke her – hjælp at hente ved regeringen.

For kommentarer fra medlemmer:
• Sandra Marquardsen, Dining Six (Aarhus & København): 51 34 54 14
• Christian Nedergaard, Ved Stranden 10 og Admiralgade 26 (København): 26 20 47 27
• Jacob Niebuhr, Restaurant Evald m.fl. (Silkeborg): 20 42 04 90

Vil du vide mere om

vores arbejde?