Vælg en side

En andelsejet udbringningstjeneste i København?

14. november, 2023Branchen // Fødevarer

Foodtech-startupet Dream Delivery er ved at bygge en andelsejet platform og logistikvirksomhed til madlevering, der ud fra en andelstankegang skal give restauratørerne mulighed for ejerskabet via andele.

Tanken er bl.a. at man som restauratør i en andelsejet konstruktion kan få indflydelse på driften af platformen, kommissioner, kundedata m.m.

I forbindelse med en påbegyndelse af pilottests på madleverings-platformen, der efter planen i første omgang skal omfatte samarbejder med restauratører som logistikpartner for de leveringsordrer, der går gennem egne apps og hjemmesider, er der lavet en survey, som kan besvares på 5 minutter.

Dream Delivery håber at kunne blive et alternativ til allerede eksisterende udbringningstjenester, så når I svarer på surveyet er det med dette formål for øje. Jeres svar er anonyme og holdes fortrolige.

DRC støtter forskellige initiativer der kan bidrage til fair udvikling af konkurrence og fremme bæredygtig drift i branchen.

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.