2024 er et oplagt år at søge om penge til dit grønne projekt eller din omstilling til en grøn profil. Erhvervspuljen har nemlig mere end 600 mio. kr. i år. Det er markant mere end sidste år, hvor beløbet var 378 mio. kr. Det betyder, at endnu flere virksomheder kan få tilskud, hvis de ønsker at gennemføre projekter, der sparer energi og CO2 og samtidig styrker deres konkurrenceevne.
Erhvervspuljen er en tilskudspulje til dansk erhvervsliv på 3,5 mia. kr., der løber frem til 2029. Både små og store private virksomheder i langt de fleste brancher kan få tilskud til næsten alle typer projekter, der kan styrke både konkurrenceevne og omdømme.
Grønne investeringer kan desuden bidrage til at skære toppen af energiregningerne, reducere virksomhedernes CO2 og styrke forsyningssikkerheden i samfundet.
Virksomheder kan få maksimalt 112 mio. kr. i tilskud, og puljen dækker op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger afhængigt af din virksomheds størrelse.
Reglerne for Erhvervspuljen blev ændret den 1. november 2022, og puljen er nu åben og kan søges hele året.
Besøg erhvervspuljens hjemmeside her: