Få 25 timers gratis rådgivning og mulighed for bæredygtig forretningsudvikling
Bæredygtighed // BranchenFOTO: Copenhagen Media Center, Daniel Rasmussen
Wonderful Copenhagen faciliterer i forbindelse med projektet "Sustainable Choice CPH" støtte til virksomheder, der gerne vil opnå miljø- og bæredygtighedscertificeringer med henblik på at højne Københavns bæredygtighedsprofil. I den forbindelse tilbydes din virksomhed 25 timers gratis rådgivning af en certificeringsekspert, som kan hjælpe jer med at opnå en bæredygtighedscertificering, såsom fx Det økologiske Spisemærke eller B-Corp. Dertil får din virksomhed dækket et opstartsgebyr på op til 10.000 kr., når der er opnået en certificering.
Læs mere om muligheden og ansøg gratis her.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2024.
Vigtige bemærkninger:
Forløbet er finansieret med statsstøttemidler igennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derfor er det vigtigt, at jeres virksomhed kan leve op til statsstøttereglerne (de minimis-forordningen) om ikke at have modtaget mere end 300.000 EURO i offentlig støtte inden for de seneste tre regnskabsår.