En natklub er blevet idømt en bøde på 60.00 kr. og yderligere to diskoteker er politianmeldt for at reklamere for arrangementer med alkoholtilbud rettet mod unge. Forbrugerombudsmanden stiller skarpt på branchen.
Ifølge markedsføringsloven er enhver form for omtale af alkohol forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod unge under 18 år. Forbuddet gælder både, hvis hensigten er at markedsføre alkoholholdige produkter, og hvis alkohol bliver brugt som et virkemiddel til at sælge andre produkter eller ydelser.
Således står en natklub i Varde nu til at betale 60.000 kr. i bøde for i 2019 gentagende gange at have reklameret for arrangementer med alkoholtilbud rettet mod unge i opslag på Facebook tilbage i 2019. Forbrugerombudsmanden politianmelder desuden yderligere to diskoteker - et i Struer og et i Svendborg - for samme overtrædelse.
”Efter at have politianmeldt natklubber og diskoteker rundt om i landet kan vi desværre fortsat konstatere overtrædelser af forbuddet,” udtaler Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.