Vælg en side

Forlænget oplysningsfrist hos Skattestyrelsen

Jura // Politik

I sidste uge blev selskabernes deadline for indberetning af oplysningsskemaet udskudt til fredag den 25. august 2023 på grund af ustabilitet i systemet TastSelv Selskabsskat (DIAS). Siden da er der gennemført en række forbedringer på systemet.

Skattestyrelsen modtager dagligt mange oplysningsskemaer succesfuldt i TastSelv Selskabsskat (DIAS), og leverandøren melder, at der er kapacitet til væsentligt flere. Derfor opfordres selskaber og rådgivere til at indberette løbende for at forebygge spidsbelastninger op til fristens udløb.

Vi kan hertil orientere om, at der fortsat er nogle selskaber, der kan opleve tekniske udfordringer med at indberette i DIAS. Sammen med Skattestyrelsens it-leverandør og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejdes der på højtryk for at sikre, at alle selskaber kan indberette.

Hvis selskaber eller rådgivere oplever problemer, vil vi opfordre til at kontakte Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning. Medarbejderne sidder klar til at hjælpe og kan kontaktes på tlf.: 7222 1817.

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.