Vælg en side

Ingen musik. Ingen gæster.

Branchen

Af: Lise Michaela Lodahl, Kommunikationsansvarlig i Koda Marked

Der er mange måder at give dine gæster en god oplevelse på, men vidste du, at:

  • 81% af gæster bemærker den musik, du spiller?
  • 55% af gæster foretrækker, at du spiller musik, de kan lide?
  • 53% af dine gæster bryder sig ikke om at spise i stilhed?

Tallene taler for sig selv: Musikken spiller en større rolle, end mange tror. Derfor bør du tænde for baggrundsmusikken og overveje, om du spiller den rette musik. Men hvorfor skaber musik så stor værdi for dig og dine gæster? Det får du svaret på her.

 

Musik skaber en bedre atmosfære
Din gæster søger mindeværdige oplevelser, når de går ud. Lyd og musik er noget af det første, de opfanger, og derfor er det vigtigt at have styr på baggrundsmusikken. Musikken kan påvirke stemningen og skabe en hyggelig atmosfære. Og baggrundsmusik kan hjælpe med at fylde rummet, når dine ansatte er i baglokalet eller i køkkenet. Undersøgelser viser, at fravær af musik kan have negativ effekt på atmosfæren og dermed dine gæster. Op til 53% af gæster bryder sig nemlig ikke om at spise i stilhed – de foretrækker i så fald at gå et andet sted hen. Hvis dine gæster er tilbøjelige til at forlade stedet på grund af manglende eller uinteressant musik, så er det værd at overveje, hvordan du kan udnytte musik til at engagere dine gæster.

 

Musik får dine gæster til bliver længere
Mange restauranter og caféer har stor succes med at tiltrække nye gæster. Men hvordan sikrer du, at de får lyst til at komme igen? I jagten på den gode oplevelse er der mange veje at gå, og en ofte uset vej er musikken. Men musik kan hjælpe dig med at skabe en endnu tættere relation til dine gæster. Musik er nemlig mere end bare den playliste, dine medarbejdere har kørende i baggrunden. Det er følelser, stemning og godt humør.  Musik er din mulighed for at fange gæster i den helt rette stemning og give dem en god oplevelse, så de bliver hængende lidt længere og får lyst til at komme igen. Undersøgelser viser, at 40% har lyst til at blive længere på en beværtning med musik i baggrunden. Og musikken kan have en økonomisk gevinst for din forretning, idet 20% er mere tilbøjelige til at købe en snack mere, når du spiller musik.

 

Matcher musikken dine gæster?
Spiller du den samme sang igen og igen? Eller har du sammensat en playliste af dine egne yndlingsnumre? Så bør du overveje, om dit musikkoncept matcher dine kunder. Du kan undersøge, om du sætter den rette stemning for dine gæster ved at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvilke tre ord beskriver din restaurant eller cafe?
    Har du en klassisk, familiær eller luksuriøs forretning? Ved at definere tre ord, der definerer din forretning, kan du komme på sporet af, hvilke genrer, du bør spille for dine gæster.

 

  • Hvad kendetegner dine gæster?
    Får du typisk besøg af store ungdomsgrupper, forretningsfolk eller måske kvinder på barsel? Beskriv, hvem dine gæster er, hvor de bor, hvad de interesserer sig for og hvor gamle de er. Måske har du 2-3 kernekundegrupper, som du skal matche musikken med.

 

  • Hvordan ser din dag ud?
    Er det den samme type gæster, der kommer på besøg om formiddagen og om aftenen? Musikkens tempo, stilart og volumen kan have stor indflydelse på, hvordan dine gæster opfatter stemningen. Lavt/langsomt tempo kan give en afslappet stemning og få dine kunder til at blive lidt længere. Højt/hurtigt tempo kan øge kundestrømmen, og høj volumen kan give en festlig stemning. Beskriv, hvilken stilart og tempo, du vil spille morgen, middag, eftermiddag og aften.

 

Dine svar hjælper dig med at beskrive den stemning, du vil skabe, og du kan nu begynde at lave playlister med musikgenre, der skaber præcis den stemning – selvfølgelig tilpasset morgen, middag, eftermiddag og aften. Du kan med fordel teste dine playlister over nogle uger for at se, hvordan dine gæster responderer på det. Du kan få adgang til mere end 22 millioner værker med en musiklicens hos Koda, så du kan sammensætte lige præcis den musik, dine gæster kan lide at høre.

 

Undersøgelserne findes hos Soundtrack Your Brand.

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.