Vælg en side

Invitation til workshop om grænseoverskridende adfærd fra gæster

9. maj, 2022Branchen

Arbejdsgivere er forpligtet af arbejdsmiljøloven til at forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen mellem ledere og kolleger.

Men hvordan forholder det sig egentlig, når arbejdspladsen også består af besøgende gæster, som den gør på restauranter, caféer og natklubber? Og det er gæsterne som har grænseoverskridende adfærd?

DRC og WeInteract inviterer til en fælles workshop i restaurationsbranchen, hvor vi udveksler erfaringer og får ny viden om hvordan vi kan og bør forholde os, når det kommer til grænseoverskridende adfærd mellem medarbejdere og gæster.

På workshoppen ‘Grænseoverskridende adfærd i restaurationsbranchen’ samler vi repræsentanter fra både restauranter, caféer og nattelivet til en fælles drøftelse om hvilke udfordringer og muligheder vi har for at håndtere og forebygge grænseoverskridende adfærd fra gæsterne på vores arbejdsplads.

På workshoppen vil vi tage udgangspunkt i jeres erfaringer fra branchen samt gæsterejsen og supplerer med viden på området.

Du kan opleve en blanding af korte oplæg og dialog med kollegaer fra branchen og øvelser. Vi kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Erfaringer fra praksis i restaurationsbranchen
  • Viden om grænseoverskridende adfærd
  • Refleksion og diskussion med udgangspunkt i konkrete dilemmaer fra branchen
  • Fælles snakke om udfordringer og virkemidler med afsæt i gæsterejsen

Målet med workshoppen er, at vi får startet samtalen om et vigtigt emne i vores branche, og vi får nogle konkrete idéer, værktøjer og handlemuligheder til hvordan vi kan arbejde med at forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd på vores egne arbejdspladser. Målgruppen er ledere i alle virksomhedens led samt arbejdsmiljørepræsentanter.

Dato og tidspunkt: 1. juni kl.13.00–16.00

Hvor: Hos Danmarks Restauranter & Caféer, Dr Tværgade 8A, 1302 Kbh K.

Kurset er gratis for DRC-medlemmer og koster 1.500 kr. for ikke-medlemmer.

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.