Vælg en side

Krav til dit emballageforbrug

24. juni, 2026Branchen // Jura

Fra den 12. august 2026 skal du efterleve nye emballagekrav

Snart vil der være nye miljøkrav, som dit forbrug af emballager skal leve op til.

Kort fortalt handler det om, at når din virksomhed bringer produkter (inklusiv deres emballager) ind på det danske marked, kan du være omfattet af et producentansvar. Det betyder, at du skal betale et årligt gebyr, der svarer til omkostningerne ved affaldshåndteringen af emballagen. Det vil sige, at hvis du selv importerer produkter i emballage, kan der være nye administrative krav (registrering, indberetning af mængder, betaling af gebyr), som du skal have styr på.

Jeg importerer ikke selv produkter

For de fleste restauranter og caféer, der ikke selv importerer, stilles der ikke direkte nye krav. Men du kan måske opleve, at emballagepriserne kan stige, da leverandørerne skal dække omkostninger til systemet.

webinar om emballagekrav er nu tilgængeligt online

Den 12. juni 2026 afholdt Miljøstyrelsen et webinar om de nye emballagekrav. Nu er optagelsen af webinaret tilgængelig til dig, der ikke kunne deltage eller har brug for at gense det.

Webinaret giver dig den nødvendige viden til at navigere sikkert i de nye regler, forstå dit ansvar og være på forkant med de krav, der former fremtidens emballageområde.

Webinarets emner:

  • Introduktion og baggrund for emballageforordningens krav.
  • Miljøkrav til emballage: maksimumgrænser for visse indholdsstoffer i emballager, identifikation på emballage og krav om overensstemmelseserklæring.
  • Producentansvar for emballage:
    - ændring i placering af producentansvar på bagrund af udpakker-reglen og definition af slutbruger.
    - placering af producentansvar for salgs- og multipakemballager.

Vil du vide mere om

vores arbejde?