Vælg en side

Nu nærmer momsfristen 1. juni sig

12. maj, 2023Branchen // Jura

Omkring 145.000 virksomheder skal indberette moms senest 1. juni. Det er 1. kvartal af 2023, der skal indberettes for.

Sommeren er lige om hjørnet, og som sædvanligt er der momsfrist den 1. juni.

Det kan være en udfordrende opgave at indberette moms, da der er mange tal, der skal forberedes, og det er vigtigt at holde styr på, hvilke omkostninger virksomhedsejere kan fratrække. På skat.dk/moms er samlet gode råd og guides, så du kan sikre dig, at du indberetter din moms korrekt og undgår de typiske fejl.

Klik ind på skat.dk/moms og få hjælp til at:

  • Indberette momsen
  • Undgå typiske fejl
  • Se hvad du kan trække fra og ikke trække fra
  • Få gode momsvaner, fx at gemme dine bilag elektronisk og bogføre løbende 

Først tjekker du din moms, så tjekker skattestyrelsen din moms
Når du har gjort dit arbejde og indberettet moms, så starter Skattestyrelsen med at tjekke tallene. Skattestyrelsen samler og analyserer løbende data, og en del kontrol sker helt automatisk.

Selvom skattestyrelsen tjekker tal og oplysninger løbende er det vigtigt, at du selv har styr på reglerne og på den moms, du skal betale. I sidste ende er det dit ansvar. 

Du kan læse mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde her:

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.