Vælg en side

Ny CSR-chef skal inspirere til samfundsansvar i restaurationsbranchen

16. august, 2021Bæredygtighed

Pressemeddelelse d. 16. august 2021

Samfundsansvar og bæredygtighed sættes øverst på dagsordenen hos medlemmerne af Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC). Derfor styrkes organisationen nu med en profileret CSR-specialist, som skal lede nyt CSR-rådgivningsspor, der åbnes i januar 2022.

Danmarks Restauranter & Cafeer har pr. 16. august 2021 tilknyttet Maja Rosenstock som ny CSR-chef. Hun har en Ph.D. i CSR fra CBS og 17 års erfaring i CSR-arbejdet – både som praktiker, forsker og konsulent i en række virksomheder. DRC har siden 2018, i regi af REGA (Restauratørernes Garantiordning) og i samarbejde med en række af de største danske restaurationskæder, arbejdet intenst med at løfte branchens samfundsansvar med fokus på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. På baggrund af den viden, der er oparbejdet, og de resultater, der er skabt, udvides DRC’s CSR-rådgivning, til at omfatte alle DRC’s medlemmer.

Maja Rosenstock kommer fra en stilling som Corporate Responsibility Manager i Aarstiderne, hvor hun var ansvarlig for at lede, udvikle og drive CSR-området for virksomheden, der i 2021 blev kåret til den næstmest bæredygtige virksomhed af danske forbrugere. Hos DRC bliver Maja ansvarlig for i endnu højere grad at sætte samfundsansvar og FN’s verdensmål på dagsordenen hos brancheorganisationen og dens medlemmer. Hun skal blandt andet rådgive om bæredygtig fødevareproduktion og fiskeri, grøn distribution og emballage, CO2-regnskaber, inklusion, indkøbspolitikker mm.

Jeppe Møller-Herskind, vicedirektør i DRC, siger:
”Vi er utroligt glade for at kunne byde Maja Rosenstock velkommen hos DRC. Med Maja som ny CSR-chef sender vi som organisation et tydeligt signal om, at arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar er et højt prioriteret område for DRC, og vi rykker nærmere målet om at skabe den mest bæredygtige og ansvarlige branche i Danmark. DRC-medlemmer, der ønsker at styrke sig på CSR-området og den grønne omstilling, kan nu både øge deres viden og kvalificere deres indsats ved at have direkte adgang til en af branchens vel nok mest specialiserede eksperter på området.”

Maja Rosenstock, ny CSR-chef i DRC, siger:
”Jeg glæder mig meget til at være med til at sprede grønne frø i branchen og inspirere og engagere DRC’s medlemmer til i endnu højere grad at sætte samfundsansvar på dagsordenen. . En grøn og bæredygtig CSR-strategi er vigtigere end nogensinde før. At arbejde seriøst med at finde bæredygtige løsninger er en måde at fremtidssikre sin forretning og her kan alle være med. Restaurationsbranchen har været særdeles presset på den økonomiske bundlinje, og vi skal vise, at dedikeret arbejde med den sociale og miljømæssige bundlinje også kan være med til at løfte den økonomiske, ved eksempelvis at minimere madspild og bruge mere grønt på menuerne. CSR er for alle – ikke kun de store.”

For yderligere information, spørgsmål eller kommentarer, kontakt:
Jeppe Møller-Herskind
Vicedirektør, Danmarks Restauranter & Cafeer
jmh@thehost.dk
+45 30 11 51 51

Maja Rosenstock
CSR-chef, Danmarks Restauranter & Cafeer

For yderligere information, spørgsmål eller kommentarer, kontakt:
Jeppe Møller-Herskind
Vicedirektør, Danmarks Restauranter & Cafeer
mro@thehost.dk
+45 30 11 51 51

Maja Rosenstock
CSR-chef, Danmarks Restauranter & Cafeer
mro@thehost.dk
+45 30 14 23 65

Vil du vide mere om

vores arbejde?