Vælg en side

Nye emballageregler: Oplysningsarbejdet bør ikke lande hos den enkelte café

21. oktober, 2026Branchen // Politik // Takeaway

Forbrugerne mangler kendskab

De nye emballageregler træder snart i kraft, men det er de færreste forbrugere, der ved det. DRC efterlyser ensartet implementering, trinvis indfasning og forbrugerinformation.  

Det er fantastisk, hvis de nye EU-emballagekrav for takeaway kan fremme genbrug. Men det er altså desværre tvivlsomt, om de vil fungere i praksis, når forbrugerne stadig ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst.  

Nye krav fra februar 2027

Allerede fra februar 2027 skal kunder kunne medbringe egne genbrugskopper til påfyldning. I februar 2028 skal det være muligt at modtage mad og drikke i genbrugsemballage, som indgår i et genbrugssystem.  

Der er få måneder til, men store dele af befolkningen aner stadig ikke, at kravene er på vej.  

Det kan gå ud over caféerne og restauranterne.  

Derfor har DRC's klima- og fødevarepolitiske chef, Jakob Zeuthen, udtalt sig om sagen i FødevareWatch.

DRC fremhæver tre afgørende hensyn for succes:

  1. Ensartet implementering for at undgå konkurrenceforvridning. 
     
  2. Klar og rettidig vejledning og forbrugerinformation, så ansvaret ikke ender hos den enkelte medarbejder. 
     
  3. Trinvis indfasning, så især små og mellemstore virksomheder kan følge med. 
     
    DRC bakker op omkring et mindre forbrug af engangsemballage, men skal den grønne omstilling få succes, skal både virksomheder og forbrugere forstå, hvorfor og hvordan man håndterer genbrug.

Ansvaret skal fordeles

Virksomhederne bør ikke stå alene med oplysningsarbejdet.  
 
Det er altafgørende at vores gode myndigheder tager de nødvendige initiativer og sørger for rettidig oplysning, så reglerne kan fungere i praksis fra dag ét.  

Læs artiklerne her:

DRC efterlyser oplysning før nye emballageregler træder i kraft 

Nye takeaway-regler kan give små caféer og spisesteder en svær start

Vil du vide mere om

vores arbejde?